Tilmeld Nyhedsbrev

Forfatter: Rasmus Gorm Hansen

Hvad graven gemte… og hvad fremtiden byder på.

22.08.2023 - 13:09

Grå skyer en kølig martsdag kunne ikke bremse interessen for at følge i fodsporene på de mennesker, der før har levet i området omkring Kildedal Station. Men ikke alt så dagens lys på forårets arkæologivandring i området omkring Kildedal Station.

Mere end 100 mennesker deltog i marts på en fælles vandring på arealerne, hvor Kroppedal Museum har gennemført arkæologiske undersøgelser for Kildedal P/S, inden byudviklingen går i gang.

På forårets vandring kunne vi se sporene efter en lang palisade bygget i bondestenalder for næsten 5.000 år siden, samt flere langhuse fra jernalderen. Men det var ikke alt, arkæologerne var klar til at fortælle om.

Få dage forinden var den nemlig stødt på en lille gravplads fra yngre romersk jernalder. Det blev bevaret som en hemmelighed, indtil det stod klart præcis, hvor mange grave der var og hvilke gravgaver, der var i dem.

Fundet viste sig at bestå af tre grave, hvoraf de to desværre var meget nedpløjede. I den ene lå en benkam og i den anden tre lerkar.

Den tredje grav var derimod bedre bevaret. Heri lå resterne af en kvinde, der var blevet begravet i sin klædedragt og iført smykker. Om halsen havde hun to fine perlekæder, den ene af rav, den anden af glasperler. I alt var der 100 perler. Bag kvindens hoved stod to lerkar, formentlig et mad- eller drikkeoffer, men der var ikke noget indhold bevaret i karrene. Af selve klædedragten var der heller ingen spor, kun to dragtnåle af bronze lå stadig i graven.
Dragtnålene kan dateres ret præcist til den seneste del af den romerske jernalder, omkring år 350 e. Kr.
Perler, lerkar og dragtnåle har nu været gennem museets kyndige konservators hænder, mens skelettet er bragt til Panuminstituttet, som vil foretage en analyse af kvindens knogler og tænder. Ved analysen bestemmes kvindens alder og sundhedstilstand.

100 glasperler blev fundet i graven

Det var en stor overraskelse for arkæologerne, at der var en gravplads i området, da de ikke havde opdaget gravene ved den indledende prøvegravning, hvor området var blevet screenet for fortidsminder. Den lille gravplads viste sig at have ligget imellem arkæologernes søgegrøfter, men heldigvis dukkede den frem ved den egentlige udgravning.

Arkæologerne tager nu hul på et nyt område ved Sørup på den nordlige side af Måløv Byvej. I løbet af efteråret bliver arkæologerne fra Kroppedal Museum færdige med de arkæologiske udgravninger i Kildedalområdet, men inden da kan du den 6. september blandt andet høre om de grave – med indhold – der dukkede op under udgravningen.

arkæolog arbejder i Kildedal

Det sker ved en ny fælles vandring fra Kildedal Station. Turen varer fra kl. 17-19 og handler udover arkæologien også om det liv, der er på vej til Kildedal By. Derfor kan du på turen høre mere om den nye bypark, der efter planerne skal løbe som et grønt strøg gennem byen. Du kan også høre om de nye faciliteter, stier og anlæg, der vil gøre det lettere at opleve naturen omkring byen, samtidig med at vi passer på de sårbare områder og det lokale dyre- og planteliv.

Septembertur med fokus på naturen og fortiden i Kildedal

skelet i grav
Arkæologerne har fundet en velbevaret grav i Kildedal-området

Septembertur med fokus på naturen og fortiden i Kildedal

14.08.2023 - 10:41

Arkæologerne fra Kroppedal Museum har gjort en række opsigtsvækkende fund i udgravningerne ved Kildedal Station. Nu er de klar til at fortælle om dem, inden udgravningerne igen lukker til.

Derfor inviterer vi igen på med på vandring i Kildedal By, men denne gang handler det om såvel fortiden som fremtiden i Kildedal.

Politikerne i Ballerup skal nemlig i august måned behandle et ambitiøst program for, hvordan vi beskytter og udvikler naturen omkring den nye Kildedal By, så biodiversiteten fortsat trives og udvikler sig omkring byen. Med beslutningen kan vi gå i gang med de mange aktiviteter, der skal give besøgende i området en bedre adgang til naturen og samtidig beskytte de sårbare dele af den.

På kommunalbestyrelsens møde den 28. august skal politikerne samtidig beslutte, om der skal gives grønt lys til at etablere en park med masser af fritidsmuligheder i den nye by.

Kildedal Bypark skal være byens fælles, centrale park og løbe som en grøn korridor gennem hele byen. Byparken vil bringe naturen ind i Kildedal By og give dyrene, planterne og vandet en grøn vej gennem byen.

Vi glæder os til at fortælle mere om, hvordan udviklingen af Kildedal By skrider frem.

Tilmeld dig vandringen:

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Seneste nyt (du kan altid afmelde dig direkte i nyhedsbrevet)
Mennesker lytter ved rundvisning i Kildedal
Nu kan du igen komme på vandring og høre seneste nyt om udviklingen af Kildedal By

Kildedal By hylder stærk udmelding om byggeriets ansvar for biodiversiteten

19.06.2023 - 15:12
Foto fra Kildedals vilde natur
Kildedal By bakker op om de nye anbefalinger, der skal beskytte biodiversiteten i forbindelse med byggeri og byudviklingsprojekter.

Om et år går vi i jorden med de første byggerier i den kommende Kildedal By.  

Kildedal By bliver bygget i Ballerup Kommune på marker og tidligere industrigrunde og med markarealer og beskyttede paragraf 3-arealer rundt om. Når der opføres en by med 2000 boliger og 5000 arbejdspladser, skal der tages særligt hensyn for at sikre biodiversitet af høj kvalitet. Derfor har selskabet bag udviklingen af byen taget en række yderst ambitiøse beslutninger, der skal sikre naturen i hele byudviklingen.  

I det lys er det en dejlig ambitiøs og konkret rettesnor, vi netop har fået præsenteret med PensionDanmark og Danmarks Naturfredningsforenings ni anbefalinger. De første fire er en opfordring om national lovgivning om biodiversitetsbeskyttelse. De sidste fem er anbefalinger om bygherrernes ansvar for biodiversiteten.  

I udviklingsselskabet bag Kildedal By har vi bidraget til og fulgt arbejdet med anbefalingerne tæt. Det er anbefalinger, vi i selskabet allerede nu arbejder for at efterleve gennem en række konkrete bestyrelsesbeslutninger truffet af vores to ejere, PensionDanmark og Ballerup Kommune.  

For at tage anbefalingerne rettet mod bygherrerne fra en ende af: 

 

Anbefaling 5: Sæt forståelse af den lokale natur-kontekst forrest ved grundkøb 

I Kildedal By har vi gennemført en grundig kortlægning af projektområdet og den omkringliggende natur som afsæt for en biodiversitetsstrategi og et naturkvalitetsprogram udarbejdet i samarbejde med de grønne organisationer i Ballerup Kommune. 

Med strategien og programmet forpligter Kildedal By sig på  

  • At opretholde, bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet  
  • At skabe ny biodiversitet  
  • At registrere biodiversiteten fra starten og monitorere den i fremtiden  
  • At informere om og involvere i natur og biodiversitet nu og i fremtiden  
  • At afsætte midler til fremtidige bæredygtighedsindsatser i Kildedal  

 Opfølgningen sker gennem et yderst ambitiøst monitoreringsprogram, hvor Kildedal By gennem en byforening i al fremtid forpligter sig til at overvåge og formidle resultaterne af udviklingen i §3-natur, kvalitetshabitat A-natur, bynatur, bilag IV-arter, ambassadørarter, øvrige arter samt areal af terrestrisk natur og ferskvand.     

 

Anbefaling 6: Kortlæg byggeriets værdikæder og disses samlede indvirken  

I Kildedal By skal alle bygninger og hele Kildedal By som byområde certificeres til mindst DGNB guld. Livscyklusanalyserne (LCA) er et centralt element i DGNB-certificeringen af bygninger, men i Kildedal By går vi videre og gennemfører en LCA-vurdering af de øvrige anlæg – broer, underføring, gader mv.  

Som det mest nytænkende og for at minimere miljøpåvirkninger og ressourceforbrug LCA-vurderer vi også arealerne vest for byen og hele Kildedal Bypark, der løber som byens grønne korridor gennem byen. Det vil samtidigt være et nytænkende fyrtårnsprojekt, da der indtil videre ikke foreligger metoder og den nødvendige viden om landskabsmaterialer, jord og vegetation til at livscyklusvurdere landskabsprojekter, ligesom der gør for bygninger, vejanlæg mv.
Efterfølgende vil kommende park- og naturprojekter kunne benytte samme metode og nøgletal i LCA-vurderinger af deres egne projekter, og data fra vores LCA kan bidrage til udviklingen af en metodik til at beregne et sammenligneligt LCA på landskabsprojekter – på tværs af projekttyper og størrelser.  

En vigtig pointe er, at vurderingen vil give et kvalificeret bud på, hvor meget den beplantning vi etablerer, ”kompenserer” CO2-mæssigt for vores byggeri. På den måde kobler LCA af landskabet strategierne for klima og biodiversitet ved både at se på udledning og optag af CO2 i anlægsprojektet.  

 

Anbefaling 7: Gør byens kanter til brændpunkter for livets udfoldelse og naturdannelse  

Ballerups kommunalbestyrelse bliver efter sommerferien forelagt Kildedal Bys ambitiøse naturkvalitetsprogram, som fokuserer på hele naturområdet rundt om den kommende by. Med programmet igangsætter vi en række indsatser for at forbedre naturkvaliteten, så biodiversiteten får de bedste forudsætninger for at udfolde sig i ådalene, i moser og enge og på de tørre skråninger både mod nord og syd. Det handler blandt andet om at etablere nye overdrev, græsning, høslet mv. og samtidig gøre områderne mere tilgængelige ved at tilføre stier og adgang til områderne.  

På den led får beboere i Kildedal By og andre besøgende glæde af den lokale natur og gennem kendskab til naturen tilskyndes de til at passe på den. Derfor skal områderne tilføjes stier og enkelte faciliteter, der nænsomt indpasses på naturens præmisser  

I selve byen etablerer vi Kildedal Bypark med fokus på både biodiversitet og naturoplevelser. Parken spiller en væsentlig rolle i håndteringen af byens regnvand og det naturprægede udtryk tilbyder oplevelser, opholds- og aktivitetsmuligheder. 

Biodiversitetsstrategien stiller krav til naturen i den nye by og stiller krav til overgangen fra byen til den beskyttede §3-natur, hvor bygninger trækkes tilbage og der skal udvises særlig nænsomhed.  

 

Anbefaling 8: Facilitér lokalt engagement før, under og efter anlæg 

I Kildedal By involverer vi fagpersoner, lokale interesseorganisationer og borgere i byudviklingen, allerede fra de første streger bliver slået. Det foregår på workshops, vandringer og på en række arbejdsgruppemøder, hvor de grønne og bæredygtige løsninger samskabes i fællesskab.   

Som en del af monitoreringen af naturen, arbejder Kildedal By med borgervidenskab, hvor borgere og foreninger bidrager med registrering og viden af flora og fauna som supplement til biologernes overvågning af beskyttede natur og beskyttede arter. Ved at afsætte årlige midler til bæredygtighedsindsatser i Byforeningen sikrer vi, at det er muligt at understøtte eller afbøde en udvikling i biodiversiteten, hvis der viser sig behov for det. 

I forbindelse med naturkvalitetsprogrammet og bylivsplanen etablerer vi et dyrkningslandskab, som vil øge naturværdien markant, skabe fællesskaber og bidrage med mad til dyr og mennesker. Det er innovativt og nyt at arbejde så strategisk med madskov og med dyrkning ud fra regenerative principper, hvor der gives mere til naturen, end der tages og som binder CO2 som kulstof i jorden. Samtidig er det med til at engagere beboere og interesserede i udvikling og drift af dyrkningsfællesskabet.   

Det hele bliver forankret i en byforening for hele Kildedal By, hvor to medarbejdere får ansvaret for monitoreringen, kommunikation og dyrkningslandskabet og derudover skal arbejde for at understøtte kultur, byliv, natur og biodiversitet.  

 

Anbefaling 9. Frem kommunikation af naturens værdiskabelse   

I Kildedal By er det indskrevet i Byforeningens vedtægter, at foreningen får ansvaret for at kommunikere om naturen, både om brugen af den og om dens muligheder og fortræffeligheder. Det vil både ske løbende og i den kommunikation, brugerne møder på stedet. Som beskrevet ovenfor engageres beboere og interesserede i det store regenerative dyrkningslandskab, mens overvågningen af naturen suppleres med borgervidenskab udført af lokale borgere og interesseorganisationer.    

Biodiversitetsstrategien og naturkvalitetsprogrammet er ligeledes skabt i samskabelse med lokale grønne organisationer.   

Alle disse ting er med til, at Kildedal By udvikles på lokal viden, og at beboere og bruge i fremtiden vil have en tæt relation og forståelse for naturen i og omkring byen.   

Samlet set tror vi på, at de konkrete anbefalinger og vores arbejde med at efterleve dem, vil føre til en byudvikling i Kildedal By, der beskytter og fremmer biodiversite

CO2-udledningen bliver trykket i bund i byggeriet af ny by

08.06.2023 - 10:13

Der bliver brug for den nyeste viden og de stærkeste løsninger, når byggefirmaerne tager fat på at projektere bygningerne i den kommende Kildedal By. For allerede inden de sætter spaden i jorden, skal de have udregningerne klar i forhold til, hvad klimapåvirkningen bliver for de forskellige bygninger.

– Vi stiller krav i alle købsaftaler om, at alt nybyggeri i Kildedal By maksimalt må have en CO2-udledning, som følger den frivillige CO2-klasse for det år, der bliver søgt byggetilladelse. Det er et skrapt krav, som udfordrer udviklerne. Men samtidig mærker vi også, at byggeriets aktører selv tripper for at finde de gode løsninger og få dem i spil, siger Tim E. Halvorsen, projektdirektør i Kildedal P/S.

Han tilføjer, at det ambitiøse krav kommer i halen på et andet krav, som selskabet stiller til udviklerne: Alle byggerier skal som minimum kunne certificeres til standarden DGNB Guld ligesom også hele Kildedal By som byområde skal DGNB-certificeres.

Ambitiøse krav

Formålet med arealudviklingsselskabet Kildedal P/S er at udvikle Kildedal By til en ny, levende og let tilgængelig by med en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen ligger ved Kildedal Station i Ballerup Kommune og vil rumme 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser inden for især life science frem mod 2035. Den ambition forpligter, fortæller Ballerups borgmester, Jesper Würtzen.

– I Ballerup har vi sat et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 85 procent inden 2030. Det når vi kun, hvis alle sektorer arbejder sammen og finder nye løsninger. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i Kildedal By stiller så skarpe krav til byggeriet. Det inspirerer både os selv og kan forhåbentlig også inspirere andre og give værdifuld viden om, hvordan vi frem mod 2030 udvikler vores nybyggerier, siger Jesper Würtzen.

Ifølge Tim E. Halvorsen er de skærpede krav en følge af en ambitiøs ejerkreds, og at de professionelle investorer selv melder sig på banen med ambitiøse projekter. Og eftersom byggesektoren er en væsentlig udleder af CO2, er der brug for en konstant opmærksomhed på løsninger, der driver udledningen ned, fortæller Tim E. Halvorsen.

– En by koster på klimaregnskabet. Heldigvis har Kildedal et par ambitiøse ejere, som nu stiller endnu mere ambitiøse CO2-krav end oprindeligt. Vores dialog med investorer viser også, at de vil tage godt imod skærpede krav. Derfor hæver vi nu barren og gør den frivillige CO2-klasse til et fælles krav for alle, der bygger i Kildedal By, siger han.

Fakta: Mindre CO2 allerede i 2023-byggerier 

Fra 2023 bliver der for første gang stillet krav i det danske bygningsreglement til byggeriers CO2-udledning. Det sker som led i Danmarks målsætning om at nå en 70 procent CO2-reduktion i 2030. Kravet betyder, at alt nybyggeri skal overholde en maksimal CO2-grænse på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år. Forventningen er, at bygningsreglementets krav med tiden bliver skærpet.

Sideløbende bliver der indført en frivillig CO2 -klasse (også kaldet lavemissionsklasse), som stiller skærpede krav til byggeriets klimapåvirkning. I den frivillige CO2-klasse bliver loftet på CO2-udledningen løbende sænket.

Søger bygherrerne om byggetilladelse i 2023, må de have en udledning på 8 kg CO2 per m2, der bygges. To år senere falder loftet til 7 kg, og i 2029 er kravet helt nede på 5 kg CO2 pr m2. Målene i lavemissionsklassen sikrer dermed, at der er et fortsat pres på at nå ambitionerne om at bygge med bæredygtige tiltag.

Figur viser Kildedals krav til co2-udledning
Kravene til CO2-udledningen fra byggeriet af Kildedal By bliver gradvist skærpet i de kommende år.

Ny by i Kildedal bliver bygget på fællesskaber

26.05.2023 - 12:45

Gennem byen løber byens fælles park og naturens hovedvej i Kildedal By. Rundt om i byen samler borgere og besøgende sig omkring udekøkkenet, dyrker jorden, får pulsen op, nørder i reparationsværkstederne, nyder udsigten fra udsigtstårnet på toppen af bakken og gør klar til ugens fællesspisninger. De fælles faciliteter indgår alle i Bylivsplanen for Kildedal By, der som en vigtig milepæl i arbejdet med at skabe en ny by skal få bylivet i Kildedal By til at blomstre, samtidig med, at den nye by vokser frem.
– En by og et godt sted at leve er meget mere end en byggegrund i den rigtige størrelse. I Kildedal By begynder vi med at investere i naturen og i faciliteter og fællesskaber for de mennesker, der skal bo sammen. Når vi skaber rammerne om det gode liv så tidligt, er fundamentet på plads, allerede inden vi tager de første spadestik. Jeg kan næsten ikke vente til den dag, vi mødes til den første fællesspisning i Kildedal By, siger Siv Raun Andersen, by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S, der udvikler den nye by.

Byværter holder livet i gang

Bylivsplanen tager fat i de forskellige delområder i Kildedal By og beskriver, hvordan de hver især bidrager til fællesskaberne, en natur i balance og muligheden for at leve et sundt liv. Samtidig præciserer planen, at de kommende bygherrer skal reservere 1 procent af deres arealer til fælles funktioner og betale til et fælles kunstprogram. Som noget helt unikt bliver der også ansat to byværter, der skal sætte fælles aktiviteter i gang og sikre, at fællesfunktionerne fungerer og bliver vedligeholdt. Værterne har også en særlig rolle i forhold til at arbejde for deleøkonomi, fokus på ressourcer og formidling om bæredygtighed og natur.

Byværterne er en del af en overordnet fælles grundejerforening for hele Kildedal By, som skal drifte fysiske anlæg og kultur og bæredygtighed – og som er med til at sikre, at intentionerne i bylivsplanen fortsætter, når byen står færdig – forventeligt omkring 2035.
– Det er fantastisk vigtigt, at vi har nogle ankerpersoner, som kan være med til at udvikle og drive fællesskaberne frem. Vi tror på, at rigtig mange ting vil ske af sig selv, ganske enkelt fordi facilite-terne er der. Men værterne får en vigtig rolle i at skabe de bedste betingelser for byens pionerer, så deres idéer kan komme flest muligt til gavn, siger Siv Raun Andersen.

Virksomheder er en del af bylivet

Fuldt færdigbygget vil Kildedal By have godt 2000 boliger og 5000 arbejdspladser indenfor især life science og videnstunge erhverv.
De mange arbejdspladser skal ikke ligge døde hen efter fyraften, men tværtimod kunne bruges aktivt af beboerne, dels for at udnytte ressourcerne bedst muligt, dels for at sikre liv i byen. Det kan være, at beboerne kan købe overskydende mad med hjem fra kantinen eller bruge fitnessrummet om aftenen. På samme måde kan medarbejderne tage del i de mange aktiviteter, der foregår i byen eller benytte aktivitetsruterne til en frisk pause.
– Det er bedre for kloden, når vi deles om ressourcerne. Samtidig fremmer vi fællesskaberne, når vi deler funktionerne mellem os – også på tværs af virksomheder og boliger. Det tror vi på, vil være attraktivt for både kommende beboere og arbejdspladser. Kildedal By skaber rammerne om et sundt liv, hvor vi gør det enkelt at være en del af fællesskabet og svært at være ensom, slutter pro-jektdirektør for Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

Du kan allerede nu følge byudviklingen på facebook.com/kildedalby og holde dig orienteret på her på siden, hvor du også kan læse hele bylivsplanen.

Fakta:

Alle bygherrer i Kildedal By er forpligtet til at afsætte 1 procent af byggeriet til fælles bylivsfunktioner. Dermed har udviklingsselskabet hånd i hanke med, at intentionerne i Bylivsplanen også bliver ført ud i livet.

Mor og datter ser på skitse over langhus på arkæologivandring i marts 2023
Også i bondestenalderen var området omkring Kildedal Station et godt sted at bo. Selskabet bag Kildedal By inviterer den 14. juni til endnu en arkæologisk vandring med arkæologer fra Kroppedal Museum, hvor alle interesserede kan høre mere om fortiden og det fremtidige liv i den nye by i udkanten af Storkøbenhavn.
kort fra bylivsplan med oversigt over fælles faciliteter
Bylivsplanen fastlægger, hvilke fælles faciliteter og funktioner, beboere og besøgende får glæde af i Kildedal By.

Tæt samarbejde sikrer biodiversiteten i Kildedal By

25.04.2023 - 14:58

Over de næste 10-15 år udvikler arealselskabet Kildedal P/S en ny by omkring Kildedal Station i Ballerup med 2000 boliger og 5000 arbejdspladser. Kildedal By udvikles i et smukt landskab af markante bakkedrag, dyrkede marker, lavtliggende eng- og moseområder, overdrev, læhegn og småsøer af høj naturmæssig og rekreativ værdi. Den nye by vil bygge videre på de eksisterende naturværdier og sikre den bedst mulige biodiversitet samtidig med, at byen vokser frem.

Selskabet har derfor fra begyndelsen samarbejdet med medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup, fortæller projektdirektør i Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

”Vi skylder en stor tak til medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup for deres engagement i arbejdsgruppen for biodiversitetsstrategien. De har et stærkt lokalt kendskab og stor faglighed. Vi har brugt mange vinteraftner sammen for at sikre, at vi fik de bedste løsninger for biodiversiteten i udviklingen af Kildedal By. I fællesskab har vi landet en ambitiøs og realistisk strategi”, siger han.

Karin Traun, der er konstitueret formand for Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup, siger:

”Det er glædeligt, at et byudviklingsselskab som Kildedal P/S tager så stort ansvar for at arbejde for at skabe bedre vilkår for naturen. Vi er stadigvæk i dialog om afværgeforanstaltninger i få, men vigtige områder.

Når nu der skal bygges på arealet, er vi glade for, at vi er blevet lyttet til og taget med på råd så tidligt i forløbet og det kan også inspirere i andre byudviklingsprojekter både i Ballerup og rundt om i landet.”

Stiller krav til alle, der vil bygge i Kildedal

Når Kildedal By bliver udviklet vil der blive skabt nye våde og tørre levesteder for at fremme biodiversiteten. Mere end halvdelen af alle planter vil være hjemmehørende arter til glæde for insekterne i området. Naturen bliver trukket ind mellem bygningerne, mens en stor grøn korridor forbinder eksisterende enge, moser og overdrev. Regnvand bliver ledt i åbne render og forløb til glæde for flora, fauna og helt sikkert også byens kommende børn. Mellem den beskyttede natur og det kommende byggeri er udpeget en zone, hvor der skal tages særlige hensyn for at passe på naturen.

”Det er indgribende at bygge en by, det er vi helt bevidste om. Netop derfor er biodiversitetsstrategien et vigtigt dokument i byudviklingen. Det forpligter os og de kommende bygherrer i området til at beskytte og forbedre artsrigdommen i området. Bygherrerne skal leve op til kravene for at få lov til at bygge,” fortæller projektdirektør i Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

Biodiversiteten skal måles og vejes nu og i fremtiden

Udgangspunktet for strategien er en grundig kortlægning af den eksisterende biodiversitet i området suppleret med en række konkrete handlingsplaner, der skal være med til at øge biodiversiteten.

”Vi har forpligtet os selv med et ambitiøst monitoreringsprogram, som fremover skal måle og veje og ikke mindst formidle biodiversiteten i Kildedal hvert tredje år. På den måde kan vi også i fremtiden holde øje med, at de grønne indsatser udvikler sig som planlagt, og vi kan handle hurtigt, hvis der er behov for det. Ambitiøse mål, tydelige krav og løbende opfølgning på naturområdet er vejen til at sikre biodiversiteten særligt i forbindelse med byudvikling. Biodiversitetsstrategien er et af flere metoder til at sikre dette i Kildedal By”, siger by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S Siv Raun Andersen.

I et andet samarbejde med de grønne organisationer og Ballerup Kommune arbejder Kildedal P/S på et naturkvalitetsprogram for naturen rundt om Kildedal By for at forbedre naturen der og sikre en nænsom adgang i den. Naturkvalitetsprogrammet lanceres sidst på sommeren.

Fakta om Kildedal By

Kildedal By bliver bygget omkring Kildedal Station i Ballerup Kommune de næste 10 til 15 år. Byen befinder sig mellem det åbne land og den tætte by og har en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen bliver på 44 hektar og får 2000 boliger, 5000 arbejdspladser, butikker, daginstitutioner, kulturtilbud og et bevægelseshus. De første byggeprojekter forventes at gå i jorden i 2024.

Formålet med biodiversitetsstrategien i Kildedal By er,

  • At opretholde, bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet
  • At skabe ny biodiversitet
  • At registrere biodiversiteten fra starten og monitorere den i fremtiden
  • At informere om og involvere i natur og biodiversitet nu og i fremtiden
  • At afsætte midler til fremtidige bæredygtighedsindsatser i Kildedal By

Find Biodiversitetsstrategien og læs mere under siden med Planer og programmer

 

Foto af stationsskiltet på Kildedal station med udsigt over området
Efter et tæt samarbejde med DN Ballerup ligger der nu en fast strategi for biodiversiteten i Kildedal.

Kildedal bliver Danmarks største life science innovation district

16.02.2022 - 14:37

Nu findes der mere information om, hvordan Kildedal udvikles som en innovativ hub for life science virksomheder fra hele verden

Find folderen her

Erfarne kræfter i spidsen for det nystiftede arealudviklingsselskab Kildedal P/S.

06.12.2021 - 10:50

Ballerup Kommune og PensionDanmark har stiftet udviklingsselskabet Kildedal P/S, som i de kommende år vil stå for at udvikle Kildedal til et spændende nyt erhvervsområde og en ny, blandet by. I dag er Kildedal et stort markområde omgivet af store grønne arealer, velsmurt infrastruktur og life science virksomheder som Novo Nordisk og Oticon. I fremtiden vil i midten af dette opstå en ny by med fokus på innovation, bæredygtighed, sundhed og fællesskaber.

I spidsen for udviklingen står som bestyrelsesformand Bo Rasmussen, tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune, og som projektdirektør Tim E. Halvorsen, tidligere direktør for store byudviklingsprojekter som Kanalbyen i Fredericia og Naturbydelen Ringkøbing.

Læs mere her

Til venstre: Bo Rasmussen. Til højre: Tim E. Halvorsen

Helhedsplanen og værdiprogrammet for Kildedal er nu politisk godkendt.

06.12.2021 - 10:47

Helhedsplanen og værdiprogrammet for Kildedal kridter banen op for at udvikle en ny, levende og let tilgængelig by med fællesskab, erhverv, byliv og en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Begge blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde mandag den 27. september. Godkendelsen betyder, at de fysiske rammer og ambitioner for området nu endeligt er faldet på plads.

Det første spadestik til boliger og erhverv i Kildedal forventes at kunne blive taget i 2023. Alle kommende kommuneplanrammer og lokalplaner bliver miljøvurderet og sendes i offentlige høringer inden den endelige vedtagelse. Først herefter kan der udstedes byggetilladelser, og nybyggeriet sættes i gang.

Læs mere her