Tilmeld Nyhedsbrev

Nu kan fjernvarmen løbe gennem Kildedal

Udrulningen af fjernvarme fra Vestforbrænding har siden september skabt stor graveaktivitet langs Måløv Byvej.

Fjernvarmeforsyningen af Kildedal blev allerede for flere år siden knyttet til etableringen af en ny fjernvarme-hovedledning mellem Måløv Spidslastcentral og Stenløse (EF Maglevad Centralen).

Det er dette gravearbejde, der nu efterhånden er rykket videre fra Kildedal. Dermed er strukturerne nu på plads for, at de cirka 2000 boliger og 5000 arbejdspladser i Kildedal By  vil kunne blive betjent med klimavenlig varme fra Vestforbrænding.

Det var på forhånd annonceret, at anlægsarbejdet ville kræve en lukning af Kildedalsvej i tre weekender, men da arbejdet skred hurtigere frem end forventet, har trafikken kun været berørt i den første annoncerede weekend, 20. september – 23. september.

Billedet viser forgreningen, der skal forsyne det centrale Kildedal By med fjernvarme. De forskellige byggefelter i Kildedal By vil blive koblet på ledningsnettet i takt med, at byen udvikler sig.

 

Sådan ser det ud, når man sætter varme af til flere hundrede nye husstande.

Lokal skole og Kildedal-kunstnere planter ny skov

Der har været mudder, røde kinder og masser af oplevelser med hjem fra skole i det seneste halve år, hvor elever fra 3. og 4. klasse på Østerhøj Skole i Måløv har knoklet med to små cirkelformede skovlandbrug.

Som første led i en egentlig madskov ligger ’skovcirklerne’ fredeligt på Kildedal Bys arealer bag et stort krat ud til Måløv Byvej. Her har eleverne i selskab med en kunstner og en skovlandbruger arbejdet med biodiversiteten i projektet og hvordan, man driver sin have på naturens principper. Til stor begejstring for såvel elever som medarbejdere på Østerhøj Skole, fortæller afdelingsleder Anne Weyen Hvass.

”Læringsforløbet med skovcirklerne og Kildedal Bys andet skoleforløb med at skabe planteportrætter rammer begge rent ind i vores fokus på at være en ’SMUK’ skole: En skabende, musisk og kreativ skole, hvor de indtryk, eleverne får, kommer til udtryk og sætter aftryk. Både hos dem selv og som gruppe. De oplever at være en del af noget større og medskabere af noget, som også får betydning for fremtidige generationer. Det tror vi på gør noget positivt for den enkelte og understøtter elevernes dannelse og erfaringer med æstetiske læreprocesser,” siger hun.

Byens eget spisekammer

Den spiselige skov bliver anlagt for at øge naturværdierne på arealerne vest for området, hvor Kildedal By skal ligge, så byens brugere og beboere kan sanke frugt og grønt.
Med støtte fra Børnekunstpuljen i Ballerup Kommune har arbejdet med en madskov også kunnet udvikle sig til et læringsforløb, hvor eleverne har sanket og spist planter, forbedret jorden, formgivet de to skovcirkler og bygget bænke og andet udstyr, der skal bruges i haverne.

Dermed lærer eleverne både kunstnerisk forståelse, naturforståelse, bæredygtig adfærd og bliver klogere på biodiversitet, fortæller Gunild Slipsager, billedkunstlærer på Østerhøj Skole i Måløv.

”Vores mål med forløbet har været at gøre bæredygtig madproduktion og naturens sammenhænge vedkommende for eleverne. Skovcirklerne viser os helt håndgribeligt, hvordan naturen forbereder sig til de forskellige årstider og samler kræfter til den næste sæson. Samtidig bruger vi så kunsten til at tale om, hvordan formgivning, materialevalg og æstetik er med til at give skovcirklerne den identitet, eleverne drømmer om,” fortæller Gunild Slipsager.

Sat sammen for at skabe kunst

At elevernes skovlandbrug er cirkelrunde, er billedhugger Karin Lorentzen og skovdyrker Josipa Bicanics fortjeneste.

I Arealudviklingsselskabet Kildedal PS, der bygger den nye by, foreslog vi kunstneren og skovbrugeren at arbejde sammen om at udvikle den nye madskov. De satte sig for at undersøge, hvordan genopbyggende dyrkningsmetoder sammen med naturen og kunsten kan skabe nye grønne fællesskaber og forståelser. Og i det samspil opstod ideen om at udvikle de små skovcirkler som huler for børnene, hvor de bliver undervist i den visionære syntropiske dyrkningsform, fortæller billedhugger Karin Lorentzen.
”Det handler om at vise dem det samspil, der er i planternes indbyrdes forhold. Så det første, vi gjorde sammen med eleverne, var at samle en masse plantemateriale. Tidslerne stod tæt og højt på den tidligere mark, og eleverne gik godt til den. Plantematerialet har børnene så omhyggeligt stakket i de store cirkler, der nu danner klasseværelse, samtidig med at skovcirklerne danner grobund for den nye skov,” siger hun.

Efterfølgende har eleverne i sløjdlokalet med gammelt håndværk kreeret smukke bænke af et birketræ, der har samme runde form.

Mere skov på vej

Det er ikke kun skoleelever, der har glæde af at opleve perspektiverne ved at plante skov i Kildedal.

Den 3. november 2024 havde mere end 60 mennesker tilmeldt sig den fælles plantedag i Skovcirklen. Opgaven lød på at plante et spiseligt læhegn, der i en slangeform beskytter og fremme væksten i skovcirklerne. Det fortæller skovlandbruger Josipa Bicanic.

På plantedagen holdt hun en workshop om, hvordan du selv driver din have ud fra syntropiske og regenerative principper. En madskov er nemlig anlagt efter naturens egne dyrkningsprincipper, hvor gødning og lugning efter en håndfuld år vil være overflødigt, til stor fordel for biodiversitet og for de kommende generationer og kloden i det hele taget.

”Det er en enorm transformation, man kan opleve – også hjemme i sin egen have – hvis man tager naturens principper i brug, når man dyrker sin have. Så arbejder man med naturen, i stedet for at luge og gøde i et væk. Natur og dyrkning er to sider af samme sag – ikke modsætninger, som vi ofte ser dem som, ” siger Josipa Bicanic.

Til arrangementet den 3. november bød kokken Eline Lange på varm mad over bålet med en forsmag på de regenerativt dyrkede grøntsager, der vil kunne dyrkes i madskoven. Fra Kildedal PS’ side fortalte vi om arbejdet med at øge områdets naturkvalitet og om udviklingen af den nye by i Kildedal. Her er Skovcirklerne første led i den planlagte madskov, som vi i Kildedal By sætter i gang som et af det første trin i udviklingen af den nye by. Madskoven bliver det oplagte udflugtsmål for såvel beboere som besøgende til den nye by og er samtidig et vigtigt led i at øge naturkvaliteten på de tidligere marker i Kildedal-området.

 

Billedhugger Karin Lorentzen (tv) og skovlandbruger Josipa Bicanic (th) forener kunsten og bæredygtigt skovlandbrug i Kildedals kommende madskov.

Arkæologer frigiver Kildedal

Arkæologerne har nu sluppet pensler og murerskeer, rettet ryggene ud og nikket til veludført arbejde.

Kroppedal Museum har afsluttet sine arkæologiske undersøgelser i forbindelse med udviklingen af projektområdet Kildedal By. Derfor frigiver museet nu området, og det betyder, at arealerne er klar til byggemodning.

 

Populært gennem flere tusinde år

Kildedal har som en del af Værebro Ådal været et godt og populært sted at bo gennem tusinder af år.

Den konklusion havde arkæologerne fra Kroppedal Museum en god anelse om i forvejen, da de i 2020 gjorde Ballerup Kommune opmærksomme på, at der kunne være arkæologiske interesser på godt 200.000 kvadratmeter af arealet i Kildedal, der var udpeget til byudvikling.

På bestilling af Kildedal P/S gik museet derfor i 2023 i gang med en egentlig arkæologisk udgravning af godt 50.000 kvadratmeter af det samlede areal for byen.

Kildedal By ligger nemlig tæt på området, hvor overgangsstedet Snydebro tidligere gjorde det muligt at krydse Værebro Å.

Åen har været en betydelig grænse mellem Nordsjælland og landsdelene syd her for. Det var kun muligt at krydse åen få steder, og ét af disse steder var ved Snydebro.

Det var derfor et vigtigt vadested, som formentlig er blevet brugt gennem hele oldtiden. Af samme grund knytter der sig også en spændende historie til området som grænseland mellem forskellige steder og grupper i forskellige tider. Det var også en grænse mellem bygder; her har været handlet varer og måske har der også været kamp om området. Ved vadestedet er der nemlig fundet økser, dolke, spydspidser og mange skeletter.

Interessen for at høre om arkæologien i Kildedal er stor. Kroppedal Museum og Kildedal P/S har samarbejdet om flere, meget velbesøgte vandringer mellem udgravningerne.

Kildedal-fund underbygger kendt viden

Siden har arkæologerne afdækket en lang række interessante fortidsminder og udbygget kendskabet til Kildedal-områdets ældste historie.

Den kendte viden bliver blandt andet understøttet af et stort fund af palisader i Kildedal. Disse palisader, der stammer fra bondestenalderen, antages at have været en del af en befæstning, selvom deres præcise formål stadig er uvist.

Kroppedals arkæologer har i forbindelse med udgravningerne fundet spor af en gravplads fra romersk jernalder, bebyggelser fra bondestenalder, bronzealder og jernalder og ikke mindst velbevarede spor af den middelalderlige forgænger til bebyggelsen Sørup, der ligger nord for Måløv Byvej.

Undervejs i forløbet har Kildedal By og Kroppedal Museum samarbejdet om formidlingen af oldtidshistorien gennem flere velbesøgte vandringer og har i øvrigt haft tæt dialog om de arkæologiske undersøgelser og formidlingen af dem.

Mere end 4000 års historie i Kildedal By >

 

Læs også Hvad graven gemte >

skelet i grav
Arkæologerne har fundet en velbevaret grav i Kildedal-området

Hegn passer på padderne

Hvis du har du planer om en tur ud i det blå, er det en god idé lige at have blik for det grønne.

I hvert fald hvis du lægger turen ad supercykelstien langs med s-togsbanen, forbi flyvepladsen i Kildedal eller ud i området syd eller vest for Kildedalsvej.

Rundt om Flyveklubben Albatros’ grønne landingsbane vil du nemlig lige nu og frem til efteråret møde et lavt, sort plasthegn.
Hegnet egner sig hverken til at standse folk eller fæ – men en padde på vandring; det er det faktisk som skabt til.
De midlertidige paddehegn er cirka 40 cm. høje og lavet af sort plast, der er sat fast i jorden med små jernspyd.
Hegnet beskytter padderne fra at vandre ind på området, hvor der fra august går arkæologiske udgravninger i gang.
De arkæologiske udgravninger og den kommende byudvikling er aftalt med Flyveklubben Albatros, der nu indstiller deres aktiviteter og i løbet af efteråret begynder at fjerne de forskellige bygninger og installationer i området.
Det er vigtigt, at hegnet er intakt over hele strækningen. Der bliver slået græs langs med hegnet, så frøer og tudser ikke bruger græsset til at kravle over hegnet.  Hvis du ser skader eller brud på hegnet, må du hjertens gerne give os en melding om det på kontakt@kildedalby.dk

Til efteråret indstiller padderne deres vandring og holder vinterrast. Hegnet bliver derfor taget ned igen til november, så det kan genbruges på nye arealer.

Foto viser skilt, der forklarer om paddehegnet og hegnet kan anes i baggrunden.
De lave hegn er nu på plads, så padder ikke bevæger sig ind på området for arkæologiske undersøgelser.

Kommunalbestyrelsen vedtager plangrundlaget for Kildedal By

Kildedal ovenfra
Det samlede plangrundlag for Kildedal By har været forelagt kommunalbestyrelsen i Ballerup mandag aften, hvor politikerne godkendte rammelokalplanen og en byggeretsgivende lokalplan for Kildedal By.

Tilfredshed med vedtagne planer
– nu skal de gode intentioner føres ud i livet

Kildedal P/S og Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup er glade for resultaterne af det samarbejde, der indtil nu har været om Kildedal By.

Begge henleder i fællesskab opmærksomheden på, at det er nu, at planer bliver til projekter, og at de mange ideer skal forankres i konkrete resultater til gavn for natur.

Begge parter har været glade for samarbejdet, som har ført til markante resultater i forhold til de planer, som bliver vedtaget nu. Særligt har vi samarbejdet om:

  • Ambitiøse krav til bynatur i Kildedal Bys biodiversitetsstrategi
  • Kvalitetsløft af naturen omkring Kildedal i Naturkvalitetsprogrammet
  • Principper for udformning af de første nye habitater for markfirben og spidssnudet frø (beskyttede dyr)

 

Alt det arbejde er nu lagt til grund for de vedtagne planer, og det er meget tilfredsstillende at se for begge parter.

Projektet kan nu gå ind i den næste fase. Der vil være fokus på, at spildevandsplanen skal blive til et helt konkret projekt samt at realisere de mange gode tiltag til forbedring af naturen, som naturkvalitetsprogrammet indeholder.

I den forbindelse er begge parter enige om, at det er følgende prioriteter, som er vigtige at nå helt i mål med:

  • At løsningen for regnvand i Kildedal by understøtter udvikling af natur i og omkring Kildedal bedst muligt
  • At regnvandsbassiner udformes, så de understøtter udvikling af ny natur og levesteder for
    dyrearter
  • At vi nu kan tage hul på realisering af projekterne i naturkvalitetsprogrammet, eksempelvis opstart af anlæg af sankelandskab og madskov samt nyt habitat nye naturområder (erstatningshabitater) for markfirben og spidssnuet frø.

 

Yderligere oplysninger:

Danmarks Naturfredningsforening, Ballerup
Karin Traun, formand                                                         

Arealudviklingsselskabet Kildedal P/S

Tim E. Halvorsen, projektdirektør 

Kom med på markvandring

Allerede inden Kildedal By bliver bygget, tager en kunstner og en skovlandbruger de første spadestik. Sammen med elever fra Måløvhøj Skole vil de skabe en frodig og spiselig madskov på en knoldet brakmark.

15. juni kl. 14-16 kan du høre om projektet og få gode råd til at drive din have på samme måde.

 

Billedhugger Karin Lorentzen og skovlandbruger Josipa Bicanic er sammen om et projekt: De vil omdanne en mark vest for Kildedal By til en frodig og spiselig cirkelhave med plads til leg, læring og ikke mindst høst af spiselige planter.

Cirkelhaven er det første led i en planlagt madskov, som vi i Kildedal By sætter i gang som et af de første trin i udviklingen af den nye by. Madskoven bliver det oplagte udflugtsmål får såvel beboere som besøgende til den nye by, og er samtidig et vigtigt led i at øge naturkvaliteten på de tidligere marker i Kildedal-området.

I en madskov, der bliver anlagt efter naturens egne dyrkningsprincipper, vil gødning og lugning efter en håndfuld år blive overflødigt, for naturen regulerer sig selv. Til stor fordel for biodiversiteten, de kommende generationer og kloden i det hele taget.

Vær med 15. juni kl. 14-16

Du kan også komme på markvandring, høre nyt om de første byggeaktiviteter og lære om dyrkningsprincipper, succession og indikatorplanter. Det sker den 15. juni kl. 14-16, når Kildedal P/S, Josipa Bicanic og Karin Lorentzen og elever fra Østerhøj Skole inviterer til det første besøg i cirkelhaven.

Vi sørger for en let forplejning, og at alle tilmeldte får en plantegave med hjem.

Billedhugger Karin Lorentzen underviser elever fra Østerhøj Skole
Karin Lorentzen og elever fra Østerhøj Skole har sammen med Josipa Bicanic startet arbejdet med en skovhave op i Kildedal.

Kildedal By skaber Grobund for aktiviteter og oplevelser

Børn på påskeæg-jagt, nysgerrige lokale og kunstinteresserede fra nær og fjern lagde 1. april vejen forbi Kildedal Station. Her havde vi i Kildedal By-sekretariatet  inviteret på taler, varm suppe, æggemaling og æggejagt i forbindelse med Oskar Kolianders nyeste kunstværk, det skulpturelle og multifunktionelle mødested Grobund.

”Kildedal By vil bruge kunsten til at inddrage og skabe nye forbindelser med en stærk fundering i bæredygtighed. Det er min inspiration til Grobund; at det kan blive et mødested for alle nysgerrige, hvor byens liv spirer frem med naturen, ikke på bekostning af den,” fortæller Oskar Koliander.
”Idéen opstod faktisk, da jeg så en fuglerede ved stationen. Værket skulle med sin opsigtsvækkende og skinnende krone af cirka en kilometer aluminiumrør være en rede, hvor den nye by begynder. Og som en rede i naturen skulle den kunne indgå i en cyklus. Derfor kan alle dele bruges igen, når værket en dag tages ned eller sættes op et andet sted,” siger han.

Udover at være et kunstværk i sin egen ret, er Grobund udset som den kommende bys nye informationspunkt, udsigtsplatform og mødested.  Det fortæller Siv Raun Andersen, der er vicedirektør og by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S, selskabet der udvikler den nye by.

”Oskar Koliander har skabt Grobund med udgangspunkt i Kildedals natur og med et virkelig skarpt blik for den opgave, vi står over for i Kildedal By. Vi bygger en by helt fra bunden over det næste årti, og dermed skal vi lægge kimen til de nye fællesskaber som noget af det første, allerede inden de første byggerier går i gang.”

”Grobund bliver en stærk fælles base for de kunstnere og lokale aktører som sammen med os inviterer alle til at blive en del af den nye Kildedal By. Vi er stolte over Grobund og håber, at mange vil nyde kunstværket fra toget eller cyklen og ikke mindst stoppe op og være med i de forskellige aktiviteter og samtaler, vi nu inviterer til i løbet af 2024,” siger Siv Raun Andersen.

 

Aktivitetsprogram giver nyt liv til området

En række vandringer, cykelture, workshops og kunstaktiviteter vil året igennem invitere publikum til at opleve området og bidrage til fortællingerne om det. Det kan være gennem dokumentationen af områdets natur og dens lyde, ved at afprøve nye materialer og i arbejdet med en ny madskovhave.

Dermed begynder et nyt liv også på området ved Kildedal Station, der indtil nu har været lidt afsondret. Det fortalte Hella Hardø Tiedemann, da hun som formand for Klima og Miljø-udvalget i Ballerup Kommune holdt tale til indvielsen.

”Nu kan vi flytte blikket. Hvor graffitien i området er en demonstration af afsondrethed, er Oskar Koliander værk en demonstration af tilstedeværelse: Det er her, vi nu skal samles. Ikke ved graffitivæggen efter mørkets frembrud. Det er Grobund, der nu skal fange togpassagerernes og bilisternes opmærksomhed på, at noget nyt er på vej. Det er Grobund, der med en række aktiviteter inviterer til handling, og det er Grobund, der fortæller os om byens bæredygtige ambitioner. Det glæder jeg mig til at være en del af,” sagde hun.

 

Grobund for nye oplevelser

Grobund er et midlertidigt værk, hvor en udsigtsplatform balancerer som en rede på en base af to skibscontainere og solidt jysk egetræ. Værket kan holde til at blive demonteret og sat op andre steder i Kildedal By i takt med, at byen udvikler sig.

Foran kunstværket ligger et prøvefelt, hvor man kan se nogle af de nye og genanvendte belægninger som afprøves til den nye by og en pullert og en bænk, som den nye by bliver indrettet med.

 

I Kildedal By afsætter alle, der bygger, en procentdel af byggesummen til Kildedals Kunstpulje. Det sikrer, at kunsten er med helt fra starten i alle byggeprojekter og vil resultere i et eller flere unikke værker i det offentlige rum i forbindelse med alle byggeprojekter. Det gælder både, når Kildedal P/S anlægger offentlige anlæg, når Ballerup Kommune bygger institutioner, og når investorer opfører erhvervs- og boligbyggeri.

Aktivitetsprogrammet for 2024 kan ses på kildedalby.dk/aktiviteter

Kildedal By er Ballerup Kommunes nyeste byområde. Byen bliver bygget over de næste 10-15 år med 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser ved Kildedal Station.

Oskar Koliander fortæller om sine tanker med Grobund.

Kildedal støtter nye lovkrav til et lavere klimaaftryk i byggeri

Kildedal P/S skriver sig nu på den efterhånden lange liste over organisationer, der med en hensigtserklæring ønsker at påvirke de aktuelle forhandlinger om en revision af byggelovgivningen.

Det sker ved, at udviklingsselskabet bag Kildedal By tilslutter sig Reduction Roadmap-initiativet, der skal reducere klimaaftrykket i byggeriet i relation til Paris-aftalen.

”Der er behov for, at hele byggebranchen arbejder på at mindske byggeriets klimaaftryk. Den letteste vej til det, er at skærpe kravene i byggelovgivningen. Derfor støtter vi Reduction Roadmap. Vi stiller allerede nu krav om, at alt byggeri i Kildedal By skal overholde den frivillige CO2-klasse. Med mere ambitiøse, generelle lovkrav vil samtlige producenter, leverandører og rådgivere arbejde for løsninger med en lav klimabelastning – det er både godt for klimaet og vil betyde et langt større udvalg af klimavenlige løsninger”, siger by- og bæredygtighedschef og vicedirektør i Kildedal PS, Siv Raun Andersen

Kildedal By opføres de kommende år rundt om Kildedal S-togs Station og vil bestå af 2000 boliger, 5000 arbejdspladser, daginstitutioner, butikker, parker, naturområder og kultur- og fælleskabsfaciliteter. Kildedal By opføres efter et omfattende kvalitetsprogram, der bl.a. stiller ambitiøse krav til bæredygtighed.

Den omfattende liste over støtteorganisationer, som Kildedal PS nu er en del af, sender et tydeligt signal til lovgiverne om, at bygge- og anlægsbranchen er klar til at stå sammen og accelerere den grønne omstilling i overensstemmelse med klimavidenskaben og Paris-aftalen.

𝐎𝐦 𝐑𝐞𝐝𝐮𝐜𝐭𝐢𝐨𝐧 𝐑𝐨𝐚𝐝𝐦𝐚𝐩
Reduction Roadmap er et forskningsbaseret værktøj, der med baggrund i klimavidenskaben opstiller konkrete, årlige CO2-mål for nybyggeri i Danmark. Roadmappet viser, hvor byggebranchen står i dag, hvor den skal hen, og med hvilken hastighed klimabelastningen for nybyggeri skal nedbringes for at bygge inden for Parisaftalens målsætning om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader celsius.

Roadmappet er udviklet af Artelia Denmark, EFFEKT og CEBRA i et tværfagligt partnerskab. Data er valideret af BUILD, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og Syddansk Universitet. Projektet er finansieret af Realdania og Villum Fonden.

Læs mere på reductionroadmap.dk

Tilmelding lukket: Påskehygge 1. april

Obs, tak for den store interesse. Tilmeldingen er nu lukket til dette arrangement

 

Vær med, når vi indvier Grobund og nyder påsken og forårets komme.

1. april 2024 (2. påskedag) er både børn og voksne inviteret til en hyggelig og festlig indvielse af kunstværket ‘Grobund’ på stationspladsen ved Kildedal Station.

Kom og vær med til indvielsen og vær med på en vandring i området.

Mød Oskar Koliander, der er kunstneren bag Grobund og udvalgsformand Helle Hardø Tiedemann, formand for Klima- og miljøudvalget i Ballerup Kommune.

Hjælp os i jagten på de forsvundne påskeæg og mal et smukt porcelæns-æg til minde om dagen.

Der er æg til de første 50 børn og lidt godt at tage med hjem som et minde bagefter.

Arrangementet varer fra 11:30-13:30.

 

Vi byder på en lækker frokost under åben himmel og lidt godt at drikke til.

 

På gensyn til en til en hyggelig 2. påskedag!

 

Grobund er i øvrigt det første konkrete resultat af ambitionerne for kunstens betydning i den nye by. Dem kan du læse mere om i Kunstprogramet for Kildedal By, som du finder nederst på denne side.

Elementerne i Grobund er på plads foran Kildedal Station
Kunstværket tager imod besøgende på Kildedal Station

Oskar Koliander skaber Kildedal Bys første kunstværk

Kunstværket tager imod besøgende på Kildedal Station

Kildedal By skal være grobund for det gode liv.

Ud fra den vision har kunstneren Oskar Koliander skabt ’Grobund’ som det første synlige tegn på de store ambitioner, vi har på kunstens vegne i den nye by.

Oskar Kolianders værk er tænkt som det første, midlertidige værk i en lang række kunsttiltag i Kildedal By. Kildedal By er født med en ambitiøs kunststrategi, hvor alle, der bygger, skal bidrage økonomisk til kunst i byen.

Grobund er udviklet som et infopunkt og mødested for aktiviteter, vandringer og fælles deltagelse i den nye by.

I 2024 og de næste 3-5 år vil Grobund være basen for kunst-, natur og bylivsaktiviteter i Kildedal By. Her fra kan nysgerrige besigtige det hele lidt fra oven og forbipasserende kan orientere sig om de nyeste tiltag i udvikling af byen.

Her får du allerede tidligt i processen en fornemmelse af byen, der er på vej.

 

Grobund er i øvrigt det første konkrete resultat af ambitionerne for kunstens betydning i den nye by. Dem kan du læse mere om i Kunstprogramet for Kildedal By, som du finder nederst på denne side.

Elementerne i Grobund er på plads foran Kildedal Station
Oskar Kolianders kunstværk bliver et mødested for aktiviteter i Kildedal.