Tilmeld Nyhedsbrev
Aktivitetsprorgammet for 2024

Aktivitetsprogram 2024

Nyt samlingssted og fællesskab i Kildedal By, før byen bliver til

Med Grobund rykker kunsten ind på Kildedal Station som et første samlingssted i den kommende Kildedal By.

Grobund for byens liv

Billedkunstner Oskar Koliander har skabt kunstværket Grobund som en visuel infoplatform og et fysisk samlingssted ved stationen. Her mødes vi for at drøfte byens udvikling, afprøve og fremvise forskellige løsninger og opleve fællesskabet tage form. Det sker, mens Kildedal By bliver bygget over de næste 10-15 år med 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser ved Kildedal Station.

Allerede nu lægger vi kimen til byens liv og gøder jorden for de nye fællesskaber, der vil opstå i byens byrum, i gårdmiljøer, i butikkerne, daginstitutionen, fritidstilbuddene og i naturen.

Aktivitetsprogrammet for 2024 inviterer dig til at være med i processen

Hen over året kan du deltage i vandringer, events og samtaler, se materialeprøver og deltage i kunstneriske workshops. Alle aktiviteter foregår i samarbejde med anerkendte kunstnere og stærke lokale kræfter.

Hent Kildeby Aktivitetsprogram 2024 

2024-vandringer med Kildedal PS

I Kildedal PS, der udvikler Kildedal By, fortsætter vi den velbesøgte tradition med vandringer og dialog med fokus på et aktuelt emne eller byggeprojekt.

Se efter arrangementer markeret med en * i listen herunder. På disse datoer kombinerer vi aktiviteten med en vandring, du kan tage med på.

 

Mødested for alle aktiviteter er Grobund på Kildedal Station.

23. maj kl. 14 – 16

LitteraGåtur i Kildedal

Der er store omvæltninger på vej til Kildedal, men området rummer allerede masser af interessante historier fra old- tid

til nutid. Snør vandreskoene og bliv klogere på Kildedal med formidlere fra Ballerup Bibliotek og Ballerup Museum. Vi går i cirka 1,5 time, til tider på ujævnt underlag, mens vi hører historier fra området, godt krydret med god litteratur.

Billet: 60 kr. inkl. kaffe og kage.

 

Tilmelding:

30. maj kl. 16 – 17.30

Kom tættere på naturens lyde i Kildedal

Er det en fugl? Er det en frø? Nej, det er vandets klukken i Kildedal. Du kan være med, når kunstneren Oskar Koliander optager naturens lyde og trækker dem helt med ind på Kildedal Station i skulptur- og lydværket Tempus naturae (Midlertidig natur), som bliver en del af Grobund.

Tilmelding

Skilt med Kildedal Statiopn12. juni kl. 14 – 16

Tril med mellem gravhøje, lamper og trinbræt

Kom med på en historisk cykeltur i Kildedal og bliv klogere på områdets fortid – fra gravhøje til virksomheder. Museumsleder Mette Jensen, Ballerup Museum, og museumsleder Rolf Kjær Hansen, Egedal Arkiver og Museum, guider undervejs. Vi cykler i roligt

tempo på turen, der er på ca. 6 km og starter og slutter ved Kildedal Station.

Book billet:

Deltagere i vandring krydser over eng *15. juni kl. kl. 14 – 16

Markvandring og sanketur

Kom på markvandring og sanketur og hør om den anderledes madskovhave, som billedhugger Karin Lorentzen og Josipa Bicanic fra SolRa Skovlandbrug starter op i 2024 med elever fra Østerhøj Skole.

I madskovhaven undersøger de, hvordan genopbyggende dyrkningsmetoder sammen med naturen og kunsten kan skabe nye grønne fællesskaber og forståelser. Saml frø og lær om succession og indikatorplanter, inden alle får en plantegave med hjem.

Tilmelding:

 

Eksempel på planteportræt*1. september kl. 14 – 16

Portrætter af mennesker og natur

Fokus er på de planter og mennesker, der omgiver os, når vi registrerer og portrætterer Kildedals natur med kunstner Camilla Berner. Måske du også selv kommer på plakaten, når den fælles planteportrætudstilling vokser frem i Grobund, efterhånden som projektet skrider frem?

Tilmelding: 

Fugletæller Leo M trækker sin cykel29. september kl. 10 -12

Oplev Kildedal fra en cykelsaddel

Fing cyklen frem og kom med Ballerup

Museum på cykeltur fra Kildedal Station. Museet guider jer gennem områdets historie og kombinerer den med sjove aktiviteter og en quiz.

Turen på omkring 6 km. egner sig godt til familier med børn fra 12 år.

Mødested: Kildedal Station.

Book billet: 

*3. november kl. 12 -14

Se, hør, spis og plant i cirkelhaven

Kom til familiedag i cirkel­haven. Sammen med elever fra Østerhøjskole i Måløv og deres familier er du invit­eret til indvielse af cirkel­haven, det første led i en madskovhave i Kildedal.

Haven bliver til i et samarbejde mellem skolen, billedhugger Karin Lo­rentzen og Josipa Bicanic fra SolRa Skovlandbrug. Hør om den anderledes madskovhave, hvor der er plads til leg og læring, få lidt varmt at spise og vær med til at plante spiselige planter.

Tilmelding: 

Januar 2025 (tidspunkt annonceres her på siden)

Fremtidens materialer findes i Kildedal

Oplev områdets landskaber og natur udfolde sig på en ny måde, når studerende fra Innovation Pilot på DTU i Ballerup sammen med billedkunstner Camilla Berner viser materialer, kunst og cas­es udviklet i samarbejde med Kildedal By.

Gennem teknologiens blik på planter fra Kildedal samarbejder fremtidens materialeudviklere og kunstneren om at udvikle nye materialer og understøtte en mere bæredygtig byudvikling.