Meget få byområder i Danmark arbejder så bevidst med bæredygtigheden af hele byområdet som Kildedal By, der netop har nået den første milepæl i en længere proces om at bygge en by baseret på bæredygtige tiltag.

Over det næste årti bliver Kildedal By planlagt, udviklet og bygget ud fra en dokumenteret bæredygtig tilgang, som betyder, at byen bliver opført og certificeret på guld-niveau efter den såkaldte DGNB -standard. En lang række krav knytter sig til naturbeskyttelse, biodiversitet og klimatiltag, som de fleste forbinder med bæredygtighed. Men de bæredygtige tiltag handler ikke kun om at reducere CO2-udledningen i den nye by.

”Bæredygtighed er et vidt begreb, og derfor også et begreb, der alt for ofte bruges i flæng. Men i dag kan vi ikke tale om bæredygtighed uden at dokumentere vores indsatser. Bæredygtighed handler i bund og grund om at handle ansvarligt med mindst mulig påvirkning af kloden og livet i de efterfølgende generationer. Det er med den tilgang, vi planlægger Kildedal By,” siger Bo Rasmussen, bestyrelsesformand i arealudviklingsselskabet Kildedal By.

Afsæt i FNs verdensmål
DGNB-kravene baserer sig på FN’s verdensmål og er byggebranchens hyppigst anvendte standard for byggeri, der arbejder mod en grøn omstilling og for at fremme verdensmålene. Det sker ved grundigt at forholde sig til et byggeprojekts bæredygtighed i forhold til processen, miljøet, økonomien, den sociale bæredygtighed og den tekniske kvalitet.

Første skridt er en såkaldt DGNB-plancertificering, som evaluerer bæredygtigheden i byens plangrundlag gennem en tredjepartsverificering hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Det fortæller byområde-auditor Mathias Holm Sørensen fra Aaen Engineering, der har været en del af processen.

”Kildedal By har arbejdet meget seriøst med bæredygtighed og har forholdt sig aktivt til de fem hovedområder i certificeringen. Det har resulteret i en flot score på 75,5 procent, hvor minimumsscoren for at opnå DGNB guld er 65 procent. En del byområder er plancertificerede, men er ikke gået videre med en midtvejs- og endelig certificering. Med det grundige forarbejde har Kildedal By nu de bedste forudsætninger for at fastholde og komme i mål med certificeringen,” siger han.

Kildedal Bys plangrundlag er blevet vurderet ud fra et omfattende hierarki af 32 kriterier, 115 underkriterier og 288 relevante indikatorer. At Kildedal By skal leve op til kriterierne, vil beboerne i den nye by opleve i hverdagen: For eksempel ved at bygherrerne skal opføre deres byggerier, så der er bevoksning på mindst 10 procent af facaderne, og at man let kan undvære bilen og i stedet oplade sin elcykel eller gå til toget. Men også ved at kunst er integreret i den nye by.

Andre krav er tænkt ind i planlægningen af byen, for eksempel som krav til mikroklimaet omkring den enkelte bolig, så der ikke opstår vind-gener eller skygge fra høje bygninger på beboernes terrasser. Mens andre krav via en app, byttestationer og værksteder gør det let at dele og reparere værktøj, bøger, isenkram, cykler og andre hverdagsting.

Endelig har kriterier for byens sociale sammenhæng indflydelse på sammensætningen af boligtyper i byen, og der er kriterier for borgerinddragelsen i processerne både før byen bliver bygget, undervejs og når livet skal leves i Kildedal By.

”DGNB-certificeringen har været en løftestang for, hvordan vi planlægger den nye by helt fra grunden. Det betyder, at vi sammen med vores rådgivere har kunnet forholde os til hvert eneste forhold i byen og vurdere, hvordan vi omsætter det til et bæredygtigt tiltag. Det gør rådgiverne og bygherrerne til aktive medspillere i den grønne omstilling. Det er derfor en meget vigtig milepæl, at vi nu står med den første fase af en bæredygtighedscertificering for hele området som samlet by,” fortæller Siv Raun Andersen, by- og bæredygtighedschef og vicedirektør i Kildedal By.

Fakta: Lang vej til endelig guld-certificering

Kildedal By er med DGNB-plancertificeringen nået det første skridt mod at blive certificeret som byområde. Plancertificeringen ophører efter 3 år, men kan fornyes yderligere 3 år. Når mindst 25 procent af Kildedal By er byggemodnet og den overordnede infrastruktur er fastlagt, vil byen nå til en midtvejscertificering, der varer i 5 år og som ligeledes kan fornyes, afhængigt af takten for byudviklingen. Den endelige certificering kræver, at 75 procent af det samlede etageareal i Kildedal By er etableret, og vil have ubegrænset varighed. Dette betyder, at DGNB skal anvendes som kvalitetssikringsværktøj igennem hele byområdets udviklingsperiode for at sikre den rette implementering af de planlagte tiltag.

Der findes tre certificeringsniveauer i DGNB: sølv, guld og platin, og certificeringen af Kildedal By som byområde rammer dermed ind på det næsthøjeste niveau.

Mod, tillid og nytænkning.

Det er, hvad vi i Kildedal By har mødt hos DN Ballerup og Ballerups andre grønne organisationer, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi kan bygge og samtidig passe på naturen.

Sammen er vi lykkedes med at tænke biodiversiteten og krav til en høj naturkvalitet ind allerede fra begyndelsen af projekt Kildedal By.

Det giver simpelthen en bedre by – og vi tror også på, at det giver bedre natur.

De erfaringer har Siv Raun Andersen fra Kildedal p/s og Karin Traun fra Ballerup-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening skrevet et fælles debatindlæg om. Så læs med, når de deler deres erfaringer med at samarbejde i mediet Byrumsmonitor.

Debat: Vi har fundet en måde at opfylde biodiversitetskrisens krav til byggeriet

Den 26. oktober kan du høre om planerne for Ballerup Kommunes næste store bypark og samtidig være med til at sætte dit præg på parken.

Kom til borgermøde fra kl. 17-19 på Ballerup Rådhus. Så tager vi dine synspunkter med, når vi planlægger Kildedal Bypark.

Det store naturområde Kildedal Bypark bliver vandets, naturens og menneskenes vej gennem den nye by ved Kildedal Station.

Parken er tegnet af Werk Arkitekter, som på mødet fortæller om planerne for det store udekøkken, de forskellige aktivitetsmuligheder og parkens funktioner.  Byparken blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i Ballerup i august  og nu kan projekteringen begynde. Men inden da vil vi gerne høre dine ideer:

Hvordan indretter vi parken bedst? Hvad skal vi lægge vægt på for at skabe en tryg og funktionel park? Hvordan bliver Kildedal Bypark til et attraktivt fritidstilbud for byens beboere og besøgende fra de omgivende lokalsamfund? Kom forbi og giv dit besyv med.

Tilmeld dig her på siden, så sørger vi for lidt søde og sunde snacks og noget at drikke til mødet.

Tilmelding til borgermøde 26. oktober kl 17-19

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

Navn *

Email *

By

Antal1 person2 personer3 personer4 personerFlere (skriv antal i feltet herunder)

Spørgsmål eller kommentarer

Seneste nyt (du kan altid afmelde dig direkte i nyhedsbrevet)

• Jeg vil gerne modtage nyt om Kildedal By

Samtykke *

• Jeg giver samtykke til, at Kildedalby.dk må gemme mit navn og min e-mail adresse

Tilmeld

Politikerne i Ballerup Kommune har netop givet grønt lys til planerne om en bypark i Kildedal By. Samtidig kan selskabet bag byen gå i gang med at bevare og forbedre naturen omkring byen ud fra en række indsatser udviklet i samarbejde med de grønne organisationer i Ballerup

Kildedal By bliver bygget rundt om Kildedal Station – og med den smukke natur lige inden for rækkevidde for både indbyggere og besøgende. I den forbindelse har Ballerup Kommunes Klima- og Miljøudvalg og en samlet kommunalbestyrelse nikket til et ambitiøst naturkvalitetsprogram for området rundt om byen.

Programmets indsatser er udarbejdet af byudviklingsselskabet Kildedal P/S og Ballerup Kommune for at forbedre og beskytte naturen rundt om byen. Samtidig har kommunalbestyrelsen givet sin opbakning til, at selskabet etablerer Kildedal Bypark, der skal strække sig gennem byen som en grøn forbindelse for både dyr, planter og mennesker. For det er faktisk muligt at udvikle biodiversiteten i området, samtidig med at man bygger en ny by, fortæller Hella Hardø Tiedemann, der er formand for Ballerup Kommunes Miljø- og Klimaudvalg.

“Naturen i området omkring den kommende Kildedal By skal bevares og beskyttes. Men det er næsten lige så vigtigt, at vi giver de kommende beboere og besøgende i den nye by god adgang til naturoplevelser, og at de nemt kan tilegne sig viden om områdets natur, for den viden er også med til at beskytte naturen. Derfor glæder det mig, at vi i naturkvalitetsprogrammet og den nye bypark også lægger så stor vægt på formidling af de naturoplevelser, man får i området og på god adgang for publikum,” siger hun.

Konkret betyder indsatserne i naturkvalitetsprogrammet, at der bliver væsentligt flere beskyttede områder og en øget naturværdi på arealerne omkring byen, fordi der bevidst bliver arbejdet med nye overdrev, græsning, høslæt, et såkaldt regenerativt dyrkningsfællesskab, madskov og monitorering af naturen både før, under og efter anlæggelsen af den nye by.

Investerer i naturen
Samtidig vil byens kommende beboere og besøgende få bedre adgang til naturoplevelser og nemt kunne tilegne sig viden om områdets natur. Det vil ske gennem programmets rekreative elementer – shelter, observationsplatforme, stier, gangbroer, grejbanken og andre tiltag, som er med til at give oplevelser i naturen.

Elementerne er som resten af programmet skabt i samarbejde med de grønne organisationer i Ballerup. Det fortæller Siv Raun Andersen, der er by- og bæredygtighedschef i Kildedal By P/S.

“Vi bygger Kildedal By i et varieret område med landbrugsarealer, tidligere industrigrunde og naturområder. Derfor er opgaven dels at passe på naturen, dels at udvikle og forbedre arealerne, så vi øger naturkvaliteten. De grønne organisationer i Ballerup meldte sig meget tidligt på banen, og sammen er det lykkedes os at lægge et meget ambitiøst overvågnings- og udviklingsprogram ned over vores arbejde med at skabe en god by i Kildedal,” siger hun.

Bypark bliver byens grønne passage

Med Kommunalbestyrelsens beslutning om Kildedal Bypark bliver der etableret en stor bypark, der både vil være rammen om sociale arrangementer og fysisk aktivitet samtidigt med, at det er et vigtigt element i at forbinde naturen og styrke biodiversiteten. Her kommer både overdækket udekøkken og aktivitetsruter ligesom der bliver etableret grønne passager for flora og fauna gennem byen, hvilket også hjælpes på vej ved, at regnvandet løber i åbne render og bassiner.

Uden om byen højnes naturværdien for at skabe flere arealer med beskyttet paragraf 3-natur. For at sikre at det lykkes, sætter naturkvalitetsprogrammet en fast systematik op omkring overvågningen af en række arter inden for både fauna og flora. Ved at holde øje med arternes ve og vel inden opstart af projektet, under byggeperioden og efter at byen er taget i brug, kan der hurtigt sættes ind, hvis en art ændrer adfærd eller ser ud til at være påvirket af den omgivende by.

“At bevare den sårbare natur og arterne i den, er et vigtigt element for Danmarks Naturfredningsforening Ballerup. Der har været et stort forarbejde, og med de ambitioner og monitoreringer der er lagt op til, både hvad angår bevarelse og udvidelse af naturen, tør vi godt forsigtigt kalde dette et foregangsprojekt for naturbeskyttelse i forbindelse med byudviklingsprojekter. Vi håber, at andre vil studere tilgangen og indsatserne nøje, og således følge en sådan samarbejdsmodel, når der skal udvikles boliger og/eller erhverv tæt på naturområder i fremtiden,” siger Karin Traun, formand for DN Ballerup.

Naturkvalitetsprogrammet og Kildedal Bypark blev behandlet i Kommunalbestyrelsen i Ballerup mandag den 28. august.

Hen over efteråret inviterer Kildedal By P/S nysgerrige til at høre mere om arbejdet. Det sker dels med en vandring i området den 6. september (se herunder) og ved et borgermøde om planlægningen af den nye Kildedal Bypark på Ballerup Rådhus.

Oplev Kildedal og hør mere om udviklingen

Allerede 6. september kan du høre mere om planerne for naturen, byudviklingen og den kommende bypark. Det sker ved en vandring i området fra kl. 17-19 med start fra Kildedal Station. Det er gratis at deltage i gåturen, der også stopper ved Kroppedal Museums arkæologiske udgravninger i Kildedal.

Septembertur med fokus på naturen og fortiden i Kildedal

FAKTA

Kildedal By P/S, er et arealudviklingsselskab ejet af Ballerup Kommune og Pension Danmark. Selskabet udvikler den nye by. Der skal anvendes ca. 12 mio. kr. i alt til de mange indsatser i naturkvalitetsprogrammet. Indsatserne realiseres i faser over en seksårig periode fra 2023-28.

Kildedal P/S anlægger Kildedal Bypark fra 2025-2028:

• Første fase af Kildedal Bypark er i 2025. Her anlægges hovedstien gennem parken sammen med et stort, centralt samlingssted omkring byens fælles udekøkken. Desuden bygges et anlæg til lokal afledning af regnvandet, terrænet bliver bearbejdet og der bliver plantet træer.
• I anden fase i 2028 bliver beplantningen færdiggjort og der bliver opsat byrumsinventar som bænke, lys, skraldespande osv.

Om Kildedal By

Kildedal By opføres i den vestlige del af Ballerup Kommune rundt om Kildedal Station. Når byen forventes at stå færdig i 2035, er det planen, at den skal have 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser.

Naturkvalitetsprogram for Kildedal

Dispositionsforslag Kildedal Bypark

Grå skyer en kølig martsdag i 2023 kunne ikke bremse interessen for at følge i fodsporene på de mennesker, der før har levet i området omkring Kildedal Station. Men ikke alt så dagens lys på forårets arkæologivandring i området omkring Kildedal Station.

Mere end 100 mennesker deltog i marts på en fælles vandring på arealerne, hvor Kroppedal Museum har gennemført arkæologiske undersøgelser for Kildedal P/S, inden byudviklingen går i gang.

På forårets vandring kunne vi se sporene efter en lang palisade bygget i bondestenalder for næsten 5.000 år siden, samt flere langhuse fra jernalderen. Men det var ikke alt, arkæologerne var klar til at fortælle om.

Få dage forinden var den nemlig stødt på en lille gravplads fra yngre romersk jernalder. Det blev bevaret som en hemmelighed, indtil det stod klart præcis, hvor mange grave der var og hvilke gravgaver, der var i dem.

Fundet viste sig at bestå af tre grave, hvoraf de to desværre var meget nedpløjede. I den ene lå en benkam og i den anden tre lerkar.

Den tredje grav var derimod bedre bevaret. Heri lå resterne af en kvinde, der var blevet begravet i sin klædedragt og iført smykker. Om halsen havde hun to fine perlekæder, den ene af rav, den anden af glasperler. I alt var der 100 perler. Bag kvindens hoved stod to lerkar, formentlig et mad- eller drikkeoffer, men der var ikke noget indhold bevaret i karrene. Af selve klædedragten var der heller ingen spor, kun to dragtnåle af bronze lå stadig i graven.
Dragtnålene kan dateres ret præcist til den seneste del af den romerske jernalder, omkring år 350 e. Kr.
Perler, lerkar og dragtnåle har nu været gennem museets kyndige konservators hænder, mens skelettet er bragt til Panuminstituttet, som vil foretage en analyse af kvindens knogler og tænder. Ved analysen bestemmes kvindens alder og sundhedstilstand.

Det var en stor overraskelse for arkæologerne, at der var en gravplads i området, da de ikke havde opdaget gravene ved den indledende prøvegravning, hvor området var blevet screenet for fortidsminder. Den lille gravplads viste sig at have ligget imellem arkæologernes søgegrøfter, men heldigvis dukkede den frem ved den egentlige udgravning.

Arkæologerne tager nu hul på et nyt område ved Sørup på den nordlige side af Måløv Byvej. I løbet af efteråret bliver arkæologerne fra Kroppedal Museum færdige med de arkæologiske udgravninger i Kildedalområdet.

Arkæologerne fra Kroppedal Museum har gjort en række opsigtsvækkende fund i udgravningerne ved Kildedal Station. Nu er de klar til at fortælle om dem, inden udgravningerne igen lukker til.

Derfor inviterer vi igen på med på vandring i Kildedal By, men denne gang handler det om såvel fortiden som fremtiden i Kildedal.

Politikerne i Ballerup skal nemlig i august måned behandle et ambitiøst program for, hvordan vi beskytter og udvikler naturen omkring den nye Kildedal By, så biodiversiteten fortsat trives og udvikler sig omkring byen. Med beslutningen kan vi gå i gang med de mange aktiviteter, der skal give besøgende i området en bedre adgang til naturen og samtidig beskytte de sårbare dele af den.

På kommunalbestyrelsens møde den 28. august skal politikerne samtidig beslutte, om der skal gives grønt lys til at etablere en park med masser af fritidsmuligheder i den nye by.

Kildedal Bypark skal være byens fælles, centrale park og løbe som en grøn korridor gennem hele byen. Byparken vil bringe naturen ind i Kildedal By og give dyrene, planterne og vandet en grøn vej gennem byen.

Vi glæder os til at fortælle mere om, hvordan udviklingen af Kildedal By skrider frem.

Der bliver brug for den nyeste viden og de stærkeste løsninger, når byggefirmaerne tager fat på at projektere bygningerne i den kommende Kildedal By. For allerede inden de sætter spaden i jorden, skal de have udregningerne klar i forhold til, hvad klimapåvirkningen bliver for de forskellige bygninger.

– Vi stiller krav i alle købsaftaler om, at alt nybyggeri i Kildedal By maksimalt må have en CO₂-udledning, som følger den frivillige CO₂-klasse for det år, der bliver søgt byggetilladelse. Det er et skrapt krav, som udfordrer udviklerne. Men samtidig mærker vi også, at byggeriets aktører selv tripper for at finde de gode løsninger og få dem i spil, siger Tim E. Halvorsen, projektdirektør i Kildedal P/S.

Han tilføjer, at det ambitiøse krav kommer i halen på et andet krav, som selskabet stiller til udviklerne: Alle byggerier skal som minimum kunne certificeres til standarden DGNB Guld ligesom også hele Kildedal By som byområde skal DGNB-certificeres.

Ambitiøse krav

Formålet med arealudviklingsselskabet Kildedal P/S er at udvikle Kildedal By til en ny, levende og let tilgængelig by med en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen ligger ved Kildedal Station i Ballerup Kommune og vil rumme 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser inden for især life science frem mod 2035. Den ambition forpligter, fortæller Ballerups borgmester, Jesper Würtzen.

– I Ballerup har vi sat et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 85 procent inden 2030. Det når vi kun, hvis alle sektorer arbejder sammen og finder nye løsninger. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i Kildedal By stiller så skarpe krav til byggeriet. Det inspirerer både os selv og kan forhåbentlig også inspirere andre og give værdifuld viden om, hvordan vi frem mod 2030 udvikler vores nybyggerier, siger Jesper Würtzen.

Ifølge Tim E. Halvorsen er de skærpede krav en følge af en ambitiøs ejerkreds, og at de professionelle investorer selv melder sig på banen med ambitiøse projekter. Og eftersom byggesektoren er en væsentlig udleder af CO₂, er der brug for en konstant opmærksomhed på løsninger, der driver udledningen ned, fortæller Tim E. Halvorsen.

– En by koster på klimaregnskabet. Heldigvis har Kildedal et par ambitiøse ejere, som nu stiller endnu mere ambitiøse CO₂-krav end oprindeligt. Vores dialog med investorer viser også, at de vil tage godt imod skærpede krav. Derfor hæver vi nu barren og gør den frivillige CO₂-klasse til et fælles krav for alle, der bygger i Kildedal By, siger han.

Fakta: Mindre CO₂ allerede i 2023-byggerier 

Fra 2023 bliver der for første gang stillet krav i det danske bygningsreglement til byggeriers CO₂-udledning. Det sker som led i Danmarks målsætning om at nå en 70 procent CO₂-reduktion i 2030. Kravet betyder, at alt nybyggeri skal overholde en maksimal CO₂-grænse på 12 kg CO₂ pr. m² pr. år. Forventningen er, at bygningsreglementets krav med tiden bliver skærpet.

Sideløbende bliver der indført en frivillig CO₂ -klasse (også kaldet lavemissionsklasse), som stiller skærpede krav til byggeriets klimapåvirkning. I den frivillige CO₂-klasse bliver loftet på CO₂-udledningen løbende sænket.

Søger bygherrerne om byggetilladelse i 2023, må de have en udledning på 8 kg CO₂ per m², der bygges. To år senere falder loftet til 7 kg, og i 2029 er kravet helt nede på 5 kg CO₂ pr m². Målene i lavemissionsklassen sikrer dermed, at der er et fortsat pres på at nå ambitionerne om at bygge med bæredygtige tiltag.

Over de næste 10-15 år udvikler arealselskabet Kildedal P/S en ny by omkring Kildedal Station i Ballerup med 2000 boliger og 5000 arbejdspladser. Kildedal By udvikles i et smukt landskab af markante bakkedrag, dyrkede marker, lavtliggende eng- og moseområder, overdrev, læhegn og småsøer af høj naturmæssig og rekreativ værdi. Den nye by vil bygge videre på de eksisterende naturværdier og sikre den bedst mulige biodiversitet samtidig med, at byen vokser frem.

Selskabet har derfor fra begyndelsen samarbejdet med medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup, fortæller projektdirektør i Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

”Vi skylder en stor tak til medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup for deres engagement i arbejdsgruppen for biodiversitetsstrategien. De har et stærkt lokalt kendskab og stor faglighed. Vi har brugt mange vinteraftner sammen for at sikre, at vi fik de bedste løsninger for biodiversiteten i udviklingen af Kildedal By. I fællesskab har vi landet en ambitiøs og realistisk strategi”, siger han.

Karin Traun, der er konstitueret formand for Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup, siger:

”Det er glædeligt, at et byudviklingsselskab som Kildedal P/S tager så stort ansvar for at arbejde for at skabe bedre vilkår for naturen. Vi er stadigvæk i dialog om afværgeforanstaltninger i få, men vigtige områder.

Når nu der skal bygges på arealet, er vi glade for, at vi er blevet lyttet til og taget med på råd så tidligt i forløbet og det kan også inspirere i andre byudviklingsprojekter både i Ballerup og rundt om i landet.”

Stiller krav til alle, der vil bygge i Kildedal

Når Kildedal By bliver udviklet vil der blive skabt nye våde og tørre levesteder for at fremme biodiversiteten. Mere end halvdelen af alle planter vil være hjemmehørende arter til glæde for insekterne i området. Naturen bliver trukket ind mellem bygningerne, mens en stor grøn korridor forbinder eksisterende enge, moser og overdrev. Regnvand bliver ledt i åbne render og forløb til glæde for flora, fauna og helt sikkert også byens kommende børn. Mellem den beskyttede natur og det kommende byggeri er udpeget en zone, hvor der skal tages særlige hensyn for at passe på naturen.

”Det er indgribende at bygge en by, det er vi helt bevidste om. Netop derfor er biodiversitetsstrategien et vigtigt dokument i byudviklingen. Det forpligter os og de kommende bygherrer i området til at beskytte og forbedre artsrigdommen i området. Bygherrerne skal leve op til kravene for at få lov til at bygge,” fortæller projektdirektør i Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

Biodiversiteten skal måles og vejes nu og i fremtiden

Udgangspunktet for strategien er en grundig kortlægning af den eksisterende biodiversitet i området suppleret med en række konkrete handlingsplaner, der skal være med til at øge biodiversiteten.

”Vi har forpligtet os selv med et ambitiøst monitoreringsprogram, som fremover skal måle og veje og ikke mindst formidle biodiversiteten i Kildedal hvert tredje år. På den måde kan vi også i fremtiden holde øje med, at de grønne indsatser udvikler sig som planlagt, og vi kan handle hurtigt, hvis der er behov for det. Ambitiøse mål, tydelige krav og løbende opfølgning på naturområdet er vejen til at sikre biodiversiteten særligt i forbindelse med byudvikling. Biodiversitetsstrategien er et af flere metoder til at sikre dette i Kildedal By”, siger by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S Siv Raun Andersen.

I et andet samarbejde med de grønne organisationer og Ballerup Kommune arbejder Kildedal P/S på et naturkvalitetsprogram for naturen rundt om Kildedal By for at forbedre naturen der og sikre en nænsom adgang i den. Naturkvalitetsprogrammet lanceres sidst på sommeren.

Fakta om Kildedal By

Kildedal By bliver bygget omkring Kildedal Station i Ballerup Kommune de næste 10 til 15 år. Byen befinder sig mellem det åbne land og den tætte by og har en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen bliver på 44 hektar og får 2000 boliger, 5000 arbejdspladser, butikker, daginstitutioner, kulturtilbud og et bevægelseshus. De første byggeprojekter forventes at gå i jorden i 2024.

Formålet med biodiversitetsstrategien i Kildedal By er,

• At opretholde, bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet
• At skabe ny biodiversitet
• At registrere biodiversiteten fra starten og monitorere den i fremtiden
• At informere om og involvere i natur og biodiversitet nu og i fremtiden
• At afsætte midler til fremtidige bæredygtighedsindsatser i Kildedal By

Find Biodiversitetsstrategien og læs mere under siden med Planer og programmer