Tilmeld Nyhedsbrev

CO2-udledningen bliver trykket i bund i byggeriet af ny by

Der bliver brug for den nyeste viden og de stærkeste løsninger, når byggefirmaerne tager fat på at projektere bygningerne i den kommende Kildedal By. For allerede inden de sætter spaden i jorden, skal de have udregningerne klar i forhold til, hvad klimapåvirkningen bliver for de forskellige bygninger.

– Vi stiller krav i alle købsaftaler om, at alt nybyggeri i Kildedal By maksimalt må have en CO2-udledning, som følger den frivillige CO2-klasse for det år, der bliver søgt byggetilladelse. Det er et skrapt krav, som udfordrer udviklerne. Men samtidig mærker vi også, at byggeriets aktører selv tripper for at finde de gode løsninger og få dem i spil, siger Tim E. Halvorsen, projektdirektør i Kildedal P/S.

Han tilføjer, at det ambitiøse krav kommer i halen på et andet krav, som selskabet stiller til udviklerne: Alle byggerier skal som minimum kunne certificeres til standarden DGNB Guld ligesom også hele Kildedal By som byområde skal DGNB-certificeres.

Ambitiøse krav

Formålet med arealudviklingsselskabet Kildedal P/S er at udvikle Kildedal By til en ny, levende og let tilgængelig by med en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen ligger ved Kildedal Station i Ballerup Kommune og vil rumme 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser inden for især life science frem mod 2035. Den ambition forpligter, fortæller Ballerups borgmester, Jesper Würtzen.

– I Ballerup har vi sat et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 85 procent inden 2030. Det når vi kun, hvis alle sektorer arbejder sammen og finder nye løsninger. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i Kildedal By stiller så skarpe krav til byggeriet. Det inspirerer både os selv og kan forhåbentlig også inspirere andre og give værdifuld viden om, hvordan vi frem mod 2030 udvikler vores nybyggerier, siger Jesper Würtzen.

Ifølge Tim E. Halvorsen er de skærpede krav en følge af en ambitiøs ejerkreds, og at de professionelle investorer selv melder sig på banen med ambitiøse projekter. Og eftersom byggesektoren er en væsentlig udleder af CO2, er der brug for en konstant opmærksomhed på løsninger, der driver udledningen ned, fortæller Tim E. Halvorsen.

– En by koster på klimaregnskabet. Heldigvis har Kildedal et par ambitiøse ejere, som nu stiller endnu mere ambitiøse CO2-krav end oprindeligt. Vores dialog med investorer viser også, at de vil tage godt imod skærpede krav. Derfor hæver vi nu barren og gør den frivillige CO2-klasse til et fælles krav for alle, der bygger i Kildedal By, siger han.

Fakta: Mindre CO2 allerede i 2023-byggerier 

Fra 2023 bliver der for første gang stillet krav i det danske bygningsreglement til byggeriers CO2-udledning. Det sker som led i Danmarks målsætning om at nå en 70 procent CO2-reduktion i 2030. Kravet betyder, at alt nybyggeri skal overholde en maksimal CO2-grænse på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år. Forventningen er, at bygningsreglementets krav med tiden bliver skærpet.

Sideløbende bliver der indført en frivillig CO2 -klasse (også kaldet lavemissionsklasse), som stiller skærpede krav til byggeriets klimapåvirkning. I den frivillige CO2-klasse bliver loftet på CO2-udledningen løbende sænket.

Søger bygherrerne om byggetilladelse i 2023, må de have en udledning på 8 kg CO2 per m2, der bygges. To år senere falder loftet til 7 kg, og i 2029 er kravet helt nede på 5 kg CO2 pr m2. Målene i lavemissionsklassen sikrer dermed, at der er et fortsat pres på at nå ambitionerne om at bygge med bæredygtige tiltag.

Figur viser Kildedals krav til co2-udledning
Kravene til CO2-udledningen fra byggeriet af Kildedal By bliver gradvist skærpet i de kommende år.

Ny by i Kildedal bliver bygget på fællesskaber

Gennem byen løber byens fælles park og naturens hovedvej i Kildedal By. Rundt om i byen samler borgere og besøgende sig omkring udekøkkenet, dyrker jorden, får pulsen op, nørder i reparationsværkstederne, nyder udsigten fra udsigtstårnet på toppen af bakken og gør klar til ugens fællesspisninger. De fælles faciliteter indgår alle i Bylivsplanen for Kildedal By, der som en vigtig milepæl i arbejdet med at skabe en ny by skal få bylivet i Kildedal By til at blomstre, samtidig med, at den nye by vokser frem.
– En by og et godt sted at leve er meget mere end en byggegrund i den rigtige størrelse. I Kildedal By begynder vi med at investere i naturen og i faciliteter og fællesskaber for de mennesker, der skal bo sammen. Når vi skaber rammerne om det gode liv så tidligt, er fundamentet på plads, allerede inden vi tager de første spadestik. Jeg kan næsten ikke vente til den dag, vi mødes til den første fællesspisning i Kildedal By, siger Siv Raun Andersen, by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S, der udvikler den nye by.

Byværter holder livet i gang

Bylivsplanen tager fat i de forskellige delområder i Kildedal By og beskriver, hvordan de hver især bidrager til fællesskaberne, en natur i balance og muligheden for at leve et sundt liv. Samtidig præciserer planen, at de kommende bygherrer skal reservere 1 procent af deres arealer til fælles funktioner og betale til et fælles kunstprogram. Som noget helt unikt bliver der også ansat to byværter, der skal sætte fælles aktiviteter i gang og sikre, at fællesfunktionerne fungerer og bliver vedligeholdt. Værterne har også en særlig rolle i forhold til at arbejde for deleøkonomi, fokus på ressourcer og formidling om bæredygtighed og natur.

Byværterne er en del af en overordnet fælles grundejerforening for hele Kildedal By, som skal drifte fysiske anlæg og kultur og bæredygtighed – og som er med til at sikre, at intentionerne i bylivsplanen fortsætter, når byen står færdig – forventeligt omkring 2035.
– Det er fantastisk vigtigt, at vi har nogle ankerpersoner, som kan være med til at udvikle og drive fællesskaberne frem. Vi tror på, at rigtig mange ting vil ske af sig selv, ganske enkelt fordi facilite-terne er der. Men værterne får en vigtig rolle i at skabe de bedste betingelser for byens pionerer, så deres idéer kan komme flest muligt til gavn, siger Siv Raun Andersen.

Virksomheder er en del af bylivet

Fuldt færdigbygget vil Kildedal By have godt 2000 boliger og 5000 arbejdspladser indenfor især life science og videnstunge erhverv.
De mange arbejdspladser skal ikke ligge døde hen efter fyraften, men tværtimod kunne bruges aktivt af beboerne, dels for at udnytte ressourcerne bedst muligt, dels for at sikre liv i byen. Det kan være, at beboerne kan købe overskydende mad med hjem fra kantinen eller bruge fitnessrummet om aftenen. På samme måde kan medarbejderne tage del i de mange aktiviteter, der foregår i byen eller benytte aktivitetsruterne til en frisk pause.
– Det er bedre for kloden, når vi deles om ressourcerne. Samtidig fremmer vi fællesskaberne, når vi deler funktionerne mellem os – også på tværs af virksomheder og boliger. Det tror vi på, vil være attraktivt for både kommende beboere og arbejdspladser. Kildedal By skaber rammerne om et sundt liv, hvor vi gør det enkelt at være en del af fællesskabet og svært at være ensom, slutter pro-jektdirektør for Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

Du kan allerede nu følge byudviklingen på facebook.com/kildedalby og holde dig orienteret på her på siden, hvor du også kan læse hele bylivsplanen.

Fakta:

Alle bygherrer i Kildedal By er forpligtet til at afsætte 1 procent af byggeriet til fælles bylivsfunktioner. Dermed har udviklingsselskabet hånd i hanke med, at intentionerne i Bylivsplanen også bliver ført ud i livet.

Mor og datter ser på skitse over langhus på arkæologivandring i marts 2023
Også i bondestenalderen var området omkring Kildedal Station et godt sted at bo. Selskabet bag Kildedal By inviterer den 14. juni til endnu en arkæologisk vandring med arkæologer fra Kroppedal Museum, hvor alle interesserede kan høre mere om fortiden og det fremtidige liv i den nye by i udkanten af Storkøbenhavn.
kort fra bylivsplan med oversigt over fælles faciliteter
Bylivsplanen fastlægger, hvilke fælles faciliteter og funktioner, beboere og besøgende får glæde af i Kildedal By.

Tæt samarbejde sikrer biodiversiteten i Kildedal By

Over de næste 10-15 år udvikler arealselskabet Kildedal P/S en ny by omkring Kildedal Station i Ballerup med 2000 boliger og 5000 arbejdspladser. Kildedal By udvikles i et smukt landskab af markante bakkedrag, dyrkede marker, lavtliggende eng- og moseområder, overdrev, læhegn og småsøer af høj naturmæssig og rekreativ værdi. Den nye by vil bygge videre på de eksisterende naturværdier og sikre den bedst mulige biodiversitet samtidig med, at byen vokser frem.

Selskabet har derfor fra begyndelsen samarbejdet med medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup, fortæller projektdirektør i Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

”Vi skylder en stor tak til medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup for deres engagement i arbejdsgruppen for biodiversitetsstrategien. De har et stærkt lokalt kendskab og stor faglighed. Vi har brugt mange vinteraftner sammen for at sikre, at vi fik de bedste løsninger for biodiversiteten i udviklingen af Kildedal By. I fællesskab har vi landet en ambitiøs og realistisk strategi”, siger han.

Karin Traun, der er konstitueret formand for Danmarks Naturfredningsforening i Ballerup, siger:

”Det er glædeligt, at et byudviklingsselskab som Kildedal P/S tager så stort ansvar for at arbejde for at skabe bedre vilkår for naturen. Vi er stadigvæk i dialog om afværgeforanstaltninger i få, men vigtige områder.

Når nu der skal bygges på arealet, er vi glade for, at vi er blevet lyttet til og taget med på råd så tidligt i forløbet og det kan også inspirere i andre byudviklingsprojekter både i Ballerup og rundt om i landet.”

Stiller krav til alle, der vil bygge i Kildedal

Når Kildedal By bliver udviklet vil der blive skabt nye våde og tørre levesteder for at fremme biodiversiteten. Mere end halvdelen af alle planter vil være hjemmehørende arter til glæde for insekterne i området. Naturen bliver trukket ind mellem bygningerne, mens en stor grøn korridor forbinder eksisterende enge, moser og overdrev. Regnvand bliver ledt i åbne render og forløb til glæde for flora, fauna og helt sikkert også byens kommende børn. Mellem den beskyttede natur og det kommende byggeri er udpeget en zone, hvor der skal tages særlige hensyn for at passe på naturen.

”Det er indgribende at bygge en by, det er vi helt bevidste om. Netop derfor er biodiversitetsstrategien et vigtigt dokument i byudviklingen. Det forpligter os og de kommende bygherrer i området til at beskytte og forbedre artsrigdommen i området. Bygherrerne skal leve op til kravene for at få lov til at bygge,” fortæller projektdirektør i Kildedal P/S Tim E. Halvorsen.

Biodiversiteten skal måles og vejes nu og i fremtiden

Udgangspunktet for strategien er en grundig kortlægning af den eksisterende biodiversitet i området suppleret med en række konkrete handlingsplaner, der skal være med til at øge biodiversiteten.

”Vi har forpligtet os selv med et ambitiøst monitoreringsprogram, som fremover skal måle og veje og ikke mindst formidle biodiversiteten i Kildedal hvert tredje år. På den måde kan vi også i fremtiden holde øje med, at de grønne indsatser udvikler sig som planlagt, og vi kan handle hurtigt, hvis der er behov for det. Ambitiøse mål, tydelige krav og løbende opfølgning på naturområdet er vejen til at sikre biodiversiteten særligt i forbindelse med byudvikling. Biodiversitetsstrategien er et af flere metoder til at sikre dette i Kildedal By”, siger by- og bæredygtighedschef i Kildedal P/S Siv Raun Andersen.

I et andet samarbejde med de grønne organisationer og Ballerup Kommune arbejder Kildedal P/S på et naturkvalitetsprogram for naturen rundt om Kildedal By for at forbedre naturen der og sikre en nænsom adgang i den. Naturkvalitetsprogrammet lanceres sidst på sommeren.

Fakta om Kildedal By

Kildedal By bliver bygget omkring Kildedal Station i Ballerup Kommune de næste 10 til 15 år. Byen befinder sig mellem det åbne land og den tætte by og har en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen bliver på 44 hektar og får 2000 boliger, 5000 arbejdspladser, butikker, daginstitutioner, kulturtilbud og et bevægelseshus. De første byggeprojekter forventes at gå i jorden i 2024.

Formålet med biodiversitetsstrategien i Kildedal By er,

  • At opretholde, bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet
  • At skabe ny biodiversitet
  • At registrere biodiversiteten fra starten og monitorere den i fremtiden
  • At informere om og involvere i natur og biodiversitet nu og i fremtiden
  • At afsætte midler til fremtidige bæredygtighedsindsatser i Kildedal By

Find Biodiversitetsstrategien og læs mere under siden med Planer og programmer

 

Foto af stationsskiltet på Kildedal station med udsigt over området
Efter et tæt samarbejde med DN Ballerup ligger der nu en fast strategi for biodiversiteten i Kildedal.

Kildedal bliver Danmarks største life science innovation district

Nu findes der mere information om, hvordan Kildedal udvikles som en innovativ hub for life science virksomheder fra hele verden

Find folderen her

Erfarne kræfter i spidsen for det nystiftede arealudviklingsselskab Kildedal P/S.

Ballerup Kommune og PensionDanmark har stiftet udviklingsselskabet Kildedal P/S, som i de kommende år vil stå for at udvikle Kildedal til et spændende nyt erhvervsområde og en ny, blandet by. I dag er Kildedal et stort markområde omgivet af store grønne arealer, velsmurt infrastruktur og life science virksomheder som Novo Nordisk og Oticon. I fremtiden vil i midten af dette opstå en ny by med fokus på innovation, bæredygtighed, sundhed og fællesskaber.

I spidsen for udviklingen står som bestyrelsesformand Bo Rasmussen, tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune, og som projektdirektør Tim E. Halvorsen, tidligere direktør for store byudviklingsprojekter som Kanalbyen i Fredericia og Naturbydelen Ringkøbing.

Læs mere her

Til venstre: Bo Rasmussen. Til højre: Tim E. Halvorsen

Helhedsplanen og værdiprogrammet for Kildedal er nu politisk godkendt.

Helhedsplanen og værdiprogrammet for Kildedal kridter banen op for at udvikle en ny, levende og let tilgængelig by med fællesskab, erhverv, byliv og en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Begge blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde mandag den 27. september. Godkendelsen betyder, at de fysiske rammer og ambitioner for området nu endeligt er faldet på plads.

Det første spadestik til boliger og erhverv i Kildedal forventes at kunne blive taget i 2023. Alle kommende kommuneplanrammer og lokalplaner bliver miljøvurderet og sendes i offentlige høringer inden den endelige vedtagelse. Først herefter kan der udstedes byggetilladelser, og nybyggeriet sættes i gang.

Læs mere her