Mere end 4000 års historie i Kildedal By
Allerede 2800 år før Kristus var det grønne naturområde Kildedal populært. Arkæologerne har fundet spor af bopladser fra Bondestenalderen, hvor adgangen til vand, frugtbare jorde og enge skabte rammerne for et godt liv.
Kildedal By har tiltrukket mennesker siden Oldtiden. Ja, faktisk var området et regulært smørhul i Oldtiden. Adgangen til vand, frugtbare jorde, enge og gode muligheder for græssende kvæg gjorde naturområdet til et ideelt levested i Bondestenalderen. Bondestenalderen løber fra 4000 til 2000 før vores tidsregning. Dengang var samfundet organiseret i familier og klaner, som havde tilhørsforhold til et område. Man havde endnu ikke egentlige stedfaste landsbyer, men flyttede med mellemrum sin bondegård til et nyt sted
Adgangen til vand, frugtbare jorde og enge skabte rammerne om det gode liv
Sjældent palisadehegn
Alligevel tyder meget på, at Kildedal By har været et skattet tilhørssted. Arkæologerne har fundet rester af et sjældent palisadehegn fra omkring år 2800 før Kristus. Hegnet blev højst sandsynligt anlagt for at beskytte et område som en boplads eller et kultisk område. Det kan også være, at det skulle definere grænser eller skabe forbindelser mellem vådområder.
Fundet af palisadehegnet vidner om, at Kildedal By også den gang var et område af en vis betydning. Samtidig spiller det godt sammen med tidligere arkæologiske fund omkring Smørum, som understreger, at der var meget aktivitet i området i Oldtiden.
Dronefoto af et udsnit af en palisade fra bondestenalder. På billedet ses tre parallelle palisadeforløb, to der har bestået af enkeltvis nedgravede stolper, et af stolper nedsat i en grøft. De mørke lag ved siden af er rester af et vådområde. (Kroppedal Museum)
Oldtidshus med ildsted
I Kildedal By har arkæologerne også fundet spor efter et oldtidshus, som har været omtrent 23 meter langt og 6 meter bredt med seks par tagbærende stolper. Huset ligner huse fra ældre romersk jernalder (1-200 e.Kr.). I det midterste rum i huset fandt arkæologerne en lav grube med trækul, som sikkert er rester af husets centrale ildsted. Det er sjældent, at arkæologerne finder andre spor end væg- og tagstolper fra oldtidens huse, så på den måde giver de arkæologiske fund viden om, hvordan husene på den tid var indrettet.
Lerkarret med hul i bunden under udgravningen. Stokken måler 40 cm. (Kroppedal Museum)
Affald giver kilde til viden
I Kildedal By er der også fundet lerkar og redskaber, der er gået mere eller mindre i stykker. Det er meget typisk, at arkæologerne finder de redskaber, som er gået i stykker, når de udgraver tidligere bopladser. De er nemlig blevet smidt ud på en fælles losseplads eller lignende. Intakte redskaber, krukker og perler er forbeholdt gravhøjene, hvor høvdingene og deres familier blev begravet i al deres magt og vælde.
De arkæologiske udgravninger i Kildedal By foretages af Kroppedal Museum og varer hele året 2023. Alle fund bliver sikret for eftertiden inden byggestart i 2024.
Fotodokumentation af et treskibet hus fra jernalder. Der er sat en landmålerstok i hver af stolpehullerne fra husets tagbærende stolper. (Kroppedal Museum)
Lerkar fra ældre jernalder med hul i bunden efter konservering. Det var ikke muligt at samle alle skårene fra karret, men nok til at formen og størrelsen kan ses. (Kroppedal Museum)