Der bliver brug for den nyeste viden og de stærkeste løsninger, når byggefirmaerne tager fat på at projektere bygningerne i den kommende Kildedal By. For allerede inden de sætter spaden i jorden, skal de have udregningerne klar i forhold til, hvad klimapåvirkningen bliver for de forskellige bygninger.
– Vi stiller krav i alle købsaftaler om, at alt nybyggeri i Kildedal By maksimalt må have en CO2-udledning, som følger den frivillige CO2-klasse for det år, der bliver søgt byggetilladelse. Det er et skrapt krav, som udfordrer udviklerne. Men samtidig mærker vi også, at byggeriets aktører selv tripper for at finde de gode løsninger og få dem i spil, siger Tim E. Halvorsen, projektdirektør i Kildedal P/S.
Han tilføjer, at det ambitiøse krav kommer i halen på et andet krav, som selskabet stiller til udviklerne: Alle byggerier skal som minimum kunne certificeres til standarden DGNB Guld ligesom også hele Kildedal By som byområde skal DGNB-certificeres.
Ambitiøse krav
Formålet med arealudviklingsselskabet Kildedal P/S er at udvikle Kildedal By til en ny, levende og let tilgængelig by med en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Byen ligger ved Kildedal Station i Ballerup Kommune og vil rumme 2.000 boliger og 5.000 arbejdspladser inden for især life science frem mod 2035. Den ambition forpligter, fortæller Ballerups borgmester, Jesper Würtzen.
– I Ballerup har vi sat et ambitiøst mål om at nedbringe CO2-udledningen i kommunen med 85 procent inden 2030. Det når vi kun, hvis alle sektorer arbejder sammen og finder nye løsninger. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i Kildedal By stiller så skarpe krav til byggeriet. Det inspirerer både os selv og kan forhåbentlig også inspirere andre og give værdifuld viden om, hvordan vi frem mod 2030 udvikler vores nybyggerier, siger Jesper Würtzen.
Ifølge Tim E. Halvorsen er de skærpede krav en følge af en ambitiøs ejerkreds, og at de professionelle investorer selv melder sig på banen med ambitiøse projekter. Og eftersom byggesektoren er en væsentlig udleder af CO2, er der brug for en konstant opmærksomhed på løsninger, der driver udledningen ned, fortæller Tim E. Halvorsen.
– En by koster på klimaregnskabet. Heldigvis har Kildedal et par ambitiøse ejere, som nu stiller endnu mere ambitiøse CO2-krav end oprindeligt. Vores dialog med investorer viser også, at de vil tage godt imod skærpede krav. Derfor hæver vi nu barren og gør den frivillige CO2-klasse til et fælles krav for alle, der bygger i Kildedal By, siger han.
Fakta: Mindre CO2 allerede i 2023-byggerier
Fra 2023 bliver der for første gang stillet krav i det danske bygningsreglement til byggeriers CO2-udledning. Det sker som led i Danmarks målsætning om at nå en 70 procent CO2-reduktion i 2030. Kravet betyder, at alt nybyggeri skal overholde en maksimal CO2-grænse på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år. Forventningen er, at bygningsreglementets krav med tiden bliver skærpet.
Sideløbende bliver der indført en frivillig CO2 -klasse (også kaldet lavemissionsklasse), som stiller skærpede krav til byggeriets klimapåvirkning. I den frivillige CO2-klasse bliver loftet på CO2-udledningen løbende sænket.
Søger bygherrerne om byggetilladelse i 2023, må de have en udledning på 8 kg CO2 per m2, der bygges. To år senere falder loftet til 7 kg, og i 2029 er kravet helt nede på 5 kg CO2 pr m2. Målene i lavemissionsklassen sikrer dermed, at der er et fortsat pres på at nå ambitionerne om at bygge med bæredygtige tiltag.
