Kildedal var et regulært smørhul i Oldtiden. Den gode adgang til vand, de frugtbare jorde, enge og gode muligheder for græssende kvæg gjorde Kildedal aldeles populært blandt bønder i Bondestenalderen.
Bondestenalderen løber fra 4000 til 2000 før vores tidsregning. Dengang var samfundet organiseret i familier og klaner, som havde tilhørsforhold til et område. Man havde endnu ikke egentlige stedfaste landsbyer, men flyttede med mellemrum sin bondegård til et nyt sted.
Sjældent palisadehegn
Alligevel er det tydeligt, at Kildedal har været et skattet tilhørssted. Arkæologerne har nemlig fundet rester af et sjældent palisadehegn fra omkring år 2800 før Kristus. Hegnet i Kildedal blev højst sandsynligt anlagt for at beskytte et område som en boplads eller et kultisk område. Det kan også være, at det skulle definere grænser eller skabe forbindelser mellem vådområder.
Fundet af palisadehegnet vidner om, at Kildedal var et område af en vis betydning. Samtidig spiller det meget godt sammen med tidligere fund omkring Smørum, som understreger, at der har været meget aktivitet i området i Oldtiden.
Affald giver kilde til viden
I Kildedal har arkæologerne også fundet stolpehuller fra bondehuse, lerkar og redskaber, der er gået mere eller mindre i stykker. Det er meget typisk, at man finder de redskaber, som er gået i stykker, når man udgraver tidligere bopladser. Der er de nemlig blevet smidt ud på en fælles losseplads eller lignende. Intakte redskaber, krukker og perler er forbeholdt gravhøjene, hvor høvdingene og deres familier blev begravet i al deres magt og vælde.
Vandring med fokus på arkæologi
De arkæologiske udgravninger i Kildedal By foretages af Kroppedal Museum og varer året ud. Alle fund bliver sikret for eftertiden inden byggestart i 2024. Vi glæder os til at blive endnu klogere på fortiden og dele vores viden med jer. Vi inviterer nemlig på vandring med fokus på arkæologi og status på Kildedal By i samarbejde med Kroppedal Museum den 29. marts kl. 17-19. Du kan tilmelde dig vandringen på mail: rgh@kildedalby.dk
