Mærk de små grå gro i Grobund, mens du venter på toget eller bussen videre fra Kildedal Station.
Hvad enten det er på vej til eller fra toget, om du skal videre med bus eller har udsigt til et lift, kan du nu give dig selv en gave, næste gang du rammer Kildedal Station.
Måløv Bibliotek har været i gemmerne og udstyret vores nye bogtrappe med bøger til alle aldre. Så slå dig ned på trappen, nyd at du kan sidde i tørvejr og find en god bog til turen videre.
Behold bogen, giv den videre eller byt den til en ny, når du igen er på Kildedal Station. Nye titler kommer til løbende, i takt med at der bliver skiftet ud i samlingen på Ballerup Bibliotekerne.
Hvis du er heldig og der ikke er udsolgt, kan du henover jul og nytår også finde et udvalg af Camilla Berners flotte planteportrætter i holderne ved Grobund. Planteportrætudstillingen, som har pyntet på Kildedal Station siden sensommeren, er slut.
En håndfuld af plakaterne er til gengæld genoptrykt som lækre postkort, perfekte til at pynte i hjemmet eller give videre med en hilsen i det nye år.