Boliger til små og store familier
Mellem det åbne land og den tætte by bygger vi Kildedal By. I Kildedal By har vi en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Vi sætter fokus på fællesskabet, dyrker sundheden og inspireres af fremsynede virksomheder med vokseværk. Vi er i kanten af Storkøbenhavn, men i centrum af livet.
I Kildedal By får du:
- Natur, ro og plads til fordybelse
- Sundt hverdagsliv
- Boliger i alle størrelser – til singler eller familier, unge og gamle
- Lejeboliger, almene boliger og ejerboliger
- Kort afstand til København med bare 30 minutter i S-tog
Byliv og bevægelse, adgang til naturen, ro og fordybelse
Sundt hverdagsliv i bevægelse
Kildedal By tilbyder det bedste af to verdener: tæt kontakt til byliv og bevægelse og adgang til naturen, ro og fordybelse. Vi har en varieret sammensætning af boliger fra lave rækkehuse ud mod flotte naturområder til højere etageboliger ved Kildedal Torv og S-togsstationen. Boligerne bygges i forskellige størrelser, så du kan finde en bolig, uanset om du er bare er dig selv på jagt efter en mindre bolig eller I er en stor børnefamilie med lyst til egen terrasse og have. Alle boliger bliver bygget med bæredygtige tiltag og i materialer med et lavt CO2 forbrug, som patinerer smukt.
Det sunde hverdagsliv i bevægelse er i fokus i Kildedal By. Via stiforbindelser bevæger vi os gennem naturen ind til bymidten. Her køber vi ind lokalt, får sved på panden i bevægelseshuset eller tager S-toget til København. Aktivitetsruter og motionsfremmende faciliteter gør det let at holde sig aktiv.
Blandet by med fællesskaber
Boligerne i Kildedal By bliver en blanding af private lejeboliger, ejerboliger og almene boliger. Vi tror på, at det skaber en mere mangfoldig og interessant by, når vi blander ejerformerne. I den blandede by kan mennesker møde hinanden på tværs af alder, beskæftigelse og interesser. Vi kan blive klogere på hinanden og få nye perspektiver på livet. Der kommer cirka 2000 boliger i Kildedal By – primært i områderne mod nord, syd og vest.
I Kildedal By kan du bo tæt på naturen og mødes i mindre fællesskaber om madlavning, naturen, dyrkning, motion, byttestationer og værksteder. Det skaber sammenhængskraft i byen, når vi kender hinanden på tværs af matriklerne. Samtidig kan vi pulje ressourcerne, mindske forbruget og få et mere bæredygtigt hverdagsliv.
Fællesskaberne trives i Kildedal By
Sundt hverdagsliv i bevægelse
Det sunde hverdagsliv i bevægelse er i fokus i Kildedal By. Via stiforbindelser bevæger vi os gennem naturen ind til bymidten. Her køber vi ind lokalt, får sved på panden i bevægelseshuset eller tager S-toget til København. Aktivitetsruter og motionsfremmende faciliteter gør det let at holde sig aktiv.