Tilmeld Nyhedsbrev

Hvad er Kildedal By?

Mellem det åbne land og den tætte by bygger vi Kildedal By ved Kildedal Station i Ballerup Kommune. I den nye by har vi en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Vi sætter fokus på fællesskabet, dyrker sundheden og inspireres af fremsynede virksomheder med vokseværk. Vi er udkanten af København, men i centrum af livet

 

Oversigtskort, Kildedal Bys placering I Ballerup Kommne med Furesø og Egedal som naboer.
Kildedal By ligger centralt i Kildedal – et område, der strækker sig ind i både Ballerup og Egedal Kommune.

I 2019 blev Ballerup Kommune og PensionDanmark enige om at bygge Kildedal By omkring Kildedal Station. I 2021 stiftede de arealudviklingsselskabet Kildedal P/S til at stå for udviklingen af den nye by med 2000 boliger og 5000 arbejdspladser.

Ejerskabet af selskabet er fordelt med 49 procent til Ballerup Kommune og 51 procent til PensionDanmark. Det er i juridisk overensstemmelse med rammerne for, hvor meget en kommune må eje, når den deltager i et privat selskab. Ledelsen af Kildedal P/S varetages af bestyrelsen og direktionen.

Vi bygger Kildedal By over de næste 10-15 år. Det bliver en by med masser af arbejdspladser, med byliv, boliger, butikker, bevægelseshus, byforening, børneinstitutioner og to skønne byværter, som får byens mange fællesskaber op at stå.

 

Kildedal By bliver:

  • En by med fællesskaber, natur, arkitektur og kunst
  • Et kommende kraftcenter for life science
  • En levende by med butikker, dagtilbud og bevægelseshus
  • En by i front med den grønne omstilling
  • En sund by med grønne stisystemer

 

Udvikling i etaper

Kildedal By bygges i etaper over en periode på 10 til 15 år. Går alt efter planen, tager vi det første spadestik i 2024. Helhedsplanen er udformet, så byen kan udvikles med en høj grad af fleksibilitet. På den måde sikrer vi, at byudviklingen følger den generelle samfundsudvikling.

Kildedal By er inddelt i mindre delområder, så de enkelte kvarterer kan opføres uafhængigt af hinanden. Det grønne stisystem og overgangene over/under jernbane og vej, er tænkt nøje ind i etapeudviklingen, så hvert område er godt forbundet til omgivelserne tidligt.

Etapeplan Kildedal Bys udvikling