Planer og programmer for Kildedal By
Kildedal By er et af Danmarks mest ambitiøse byudviklingsprojekter. Vi bygger en sund by med fokus på fællesskaber, natur og bæredygtige tiltag med 2050 boliger og 5200 arbejdspladser indenfor life science.
PensionDanmark og Ballerup Kommune har i fællesskab formuleret de overordnede rammer for udviklingen af Kildedal By. Byen bygges i etaper over en periode på 10 til 15 år, og vi forventer at tage det første spadestik i 2024.
Kildedal By er inddelt i mindre delområder, så de enkelte kvarterer kan opføres uafhængigt af hinanden. Den grønne korridor, og overgangene over/under jernbane og vej, er tænkt nøje ind i etapeudviklingen, så hvert område er godt forbundet til omgivelserne tidligt.
Grunddokumenter
En række dokumenter udgør det fælles afsæt og platform for samarbejdet. Herunder finder du meget af det, vi bygger Kildedal By på:
Vision for Kildedal By udviklet af PensionDanmark og Ballerup Kommune
Kildedal Kvalitetsprogram, der udgør de overordnede rammer for udviklingen af Kildedal
Helhedsplanen for Kildedal By, der fastlægger byens overordnede disponering (opdateret maj 23)
Bylivsplanen for Kildedal By er en plan for byens fælles liv og faciliteter
Kunstprogram Kildedal By lægger linjerne for kunsten i Kildedal Bys offentlige rum