Tempus Naturae – oplev naturens lyde i Grobund
Har du fundet de skjulte lyde i Oskar Kolianders andet værk til Grobund? Vi kan afsløre, at du skal tæt på for at høre dem – ligesom ude i naturen.
I sommeren og efteråret 2024 flyttede et par nye skulpturer ind i kunstværket Grobund på Kildedal Station.
Skulpturerne var resultatet af billedkunstner Oskar Kolianders jagt på naturens skjulte lyde. Lyde, som han med supersensitive mikrofoner havde indsamlet og nu bevaret i skulpturer formet med inspiration i lydene.
Sammen med frivillige registrerede kunstneren lyde fra naturen rundt om den kommende Kildedal By og indkapslede dem i et skulpturelt bibliotek og lydværk. På den led er de der fortsat, mens byen skyder op.
Hvordan indsamlingen gik for sig og kunstværket blev til, kan du se en lille film om herunder.