Land som et pollen midt i Kildedals natur. Nyd natten falde på over Engagerrenden og vågn veludhvilet, parat til næste etape af din tur. For mon ikke man sover ret fint i et mælkebøtte-pollenkorn?
Det kan vi forhåbentlig snart finde ud af. Billedkunstner Camilla Berner vil lade os opleve naturen på nye måde, og det skal helt konkret ske fra indersiden af mælkebøttens pollen. Med de organiske former over og omkring os og et flot kig til stjernerne, håber billedkunstneren på den måde at rette vores opmærksomhed mod en del af landskabet og naturen, som vi ellers ikke har blik for.
Det Obelske Familiefond har med sin donation skabt grobund for, at shelteret kan blive en realitet, efter at Camilla Berner over flere år har eksperimenteret med at finde det rette materiale. Et materiale, der både kan omfavne pollenkornets helt unikke organiske form og tåle den opgave, det er at fungere for at ly for andre mod vejr og vind.
Svaret er blevet genavendt træmasse, der 3D-printes til den unikke form og størrelsen på mere end 4 meter i både højde og bredde. Kravl ind pollenkornet, overnat i det og oplev dets organiske former, himlen og landskabet fra en ny vinkel.
Svaret er blevet genavendt træmasse, der 3D-printes til den unikke form og størrelsen på mere end 4 meter i både højde og bredde. Kravl ind pollenkornet, overnat i det og oplev dets organiske former, himlen og landskabet fra en ny vinkel.
Vi har i Kildedal By ad flere omgange haft fornøjelsen af Camillas helt særlige blik på naturen. Med planteportrætter på Kildedal Station, et dørhåndtag som Camilla Berner udvikler af planterester og nu PollenLy.
