Tilmeld Nyhedsbrev
Sol under regnbuen. Madlandskabets smukke mødested venter jer, klar til hyggelige timer og madlavning ved bålet. Der er brænde, så det er bare at medbringe det, I gerne vil tilberede og noget at tænde med!

Karins Sol får kunsten, naturen og fællesskaberne til at smelte sammen

Som billedhugger og fast kunstner i Kildedal har Karin Lorentzen fundet ny retning i sit arbejde, efter at hun i begyndelsen af 2024 blev stillet en opgave af Kildedal By: Skab et spiseligt madlandskab i samarbejde med madskovdyrker Josipa Bicanic. Sammen er de gået til opgaven ud fra en tanke om, at ‘We have to create places of inclusion, not people that exclude.’

For det nye makkerpar var opgaven forbundet med læring og en kæmpe nysgerrighed på hinandens felter, for hvordan bidrager kunsten og naturen i fællesskab til at reducere, binde og recirkulere den CO2, som det kaster af sig at bygge en ny by? Svaret er planterne – omkring dem den allestedsværende fotosyntese. Med planter dyrket efter syntropiske principper og med kunstnerens blik for æstetik og sammenhænge skabte de sammen Skovcirklerne som det første, kunstnerisk inspirerede planteprojekt og levende kunstprojekt i Kildedal.

 

Selv i regnvejr er der Sol i Kildedal. Karin Loretzen (til venstre i billedet) færdiggør i 2026 det store ildsted med bede og sejl over bænkesættene, så mødestedet står klar uanset hvornår på året, man opsøger det.

Cirklerne blev sat i et skolehave-samarbejde med elever fra Østerhøj Skole, mens elever fra Viking International School plantede de læghegn, der skal skærme, nære og befrugte de øvrige planter. Sammen udgør madskovens syntropisk dyrkede områder nu et evigt skiftende kunstværk, der vokser og vækster med årets gang og årstidernes skiften.

 

Karin Lorentzen har de seneste to år haft skoleforløb med eleverne om naturens betydning for os.
arbejdstegning af Sol lavet af Karin Lorentzen

Sideløbende har Karin taget fat på at arbejdet med at skabe Kildedal Bys første, permanente kunstværk, hvor den første etape stod færdig i 2025 som det oplagte mødested i madlandskabet.

Det kunstnerisk udformede bålsted ‘Sol’ samler og udtrykker hendes tanker om fotosyntesens og dermed planternes afgørende betydning for al liv på jorden, mens de mange marksted, der er samlet på arealerne, knytter os til jorden og mineralernes betydning for livet.

I 2026 bliver dette endnu mere tydeligt med værkets 2. etape. Her vil de store plantebede ‘stråle ud fra værkets brændende indre som det nye liv, der opstår af asken.

Ildstedets base har en diameter på 15 meter, der er hævet og har en ring af granit og hårdtbrændt tegl i bunden, så det kan bruges året rundt. Om ildstedet lægges mega-mosaik af genbrugte granitter og nogle af de sten, der gennem årtier er dukket op på marken. Borde og bænke fra et københavnsk elmetræ danner en ring yderst på pladsen. Her kan sidde 32

personer sammen og nyde lejrbålet. Bordpladerne kan både bruges som køkkenborde eller spiseborde, hvor der er plads til 8 grupper samtidig.

Karin er udover at være billedhugger også permakulturdyrker med et stort kendskab til planternes betydning for kloden.